DET SIDSTE FRA LONDON

Hermed kommer de uigenkadeligt sidste billeder fra vores Londontur. Ja, så kom vi endelig igennem det 😉
Da vi var kommet over Millenium Bridge fik vi kigget lidt på Sct. Pauls Cathedral.

Den er KÆMPE!

Meget imponerende og flot udefra. Vi tænkte at vi også gerne ville se den indefra – og vi tænkte at det var gratis. Men nej – det koster 15 pund pr. person, så det blev droppet igen….

Så vi nøjedes bare med at betragte den udefra 🙂

Vi gik videre – og kom forbi en fin lille slikbutik, som vi dog ikke var inde i, men fin så den ud udefra 🙂

Vi gik og gik og gik og nåede endelig frem til en Little Bay Restaurant. Hjemmefra havde jeg nemlig læst om restaurantkæden og konceptet – god mad til billige penge, og nogen gange bestemmer man selv prisen. Det var vi nødt til at prøve.

Restauranterne er ret specielt indrettede. Men det er hyggeligt og der er en fin atmosfære.

Jeg bestilte en portion andebryst med rødkål og butternut squash. Jeg tror denne portion kostede en 5-6 pund, og så kom pomfritterne så oveni (men de kostede heller ikke ret meget). Pomfritterne var stegt i gåsefedt og var dejligt sprøde, kødet var mørt og lækkert – og vigtigst af alt, var der rigeligt af maden 🙂
Det var virkelig godt og velsmagende!
Kæresten bestilte en burger, men den var vist lidt kedelig. Udemærket, men lidt til den kedelige side.

Sådan ser restauranten ud udefra:

Vi gik videre og nåede til King’s Cross station, hvorfra vi kunne tage et tog videre.

Og når nu man var på King’s Cross måtte man jo tage det obligatoriske billede… 😉 Jeg er stor Harry Potter fan, og ville også utroligt gerne have set det nye Harry Potter studio – halløj, der er åbnet i år. MEN. Det ligger altså lige et godt stykke udenfor byen, så vi ville skulle bruge halvanden – 2 timers transport HVER vej på at komme derud. Og når nu min kæreste ikke er fan, og vi ikke havde så mange dage i London igen, så blev det altså ikke til noget…
Kunne dog godt finde på at sætte en dag af til det, hvis vi havde haft mange dage i London. Så skulle jeg nok bestikke min kæreste lidt, men det er så okay 🙂
Drømmer lidt om at have 2 uger i London, og bare nyde at have masser af tid, til at opleve og bare være og nyde. Det gad jeg virkelig godt!

Vi nåede herefter frem til busstoppestedet, hvor vi skulle vente på vores lufthavnsbus. Vi fik købt lidt mad til flyveturen fra Prêt A Manger, og vi købte også en lille dessert – som vi nød med det samme. Og hold da op! Hvor er jeg ærgerlig over at vi først opdagede denne lækre lille sag på vores allersidste dag. Uhhh, den var god! Lemoncheesecake på bæger, med lækker creme, kiksebund og lemoncurd. Ej, men det var virkelig virkelig godt!

Så startede turen hjem – først i bus, der tog ca. 40 år om at komme ud af London… zzz…
London i regnvejr, og her kører vi forbi OL Stadionnet.

Efter en flyvetur, med konstant let/mild turbulens (det gik dog fint nok, og jeg var helt rolig) var vi fremme i Billund lufthavn.

Her havde vi dog en times ventetid inden bussen gik videre til Vejle, hvorfra vi så skulle tage toget til Århus. Suk. Vi var sent hjemme, og godt trætte!
Men man kan nu godt klare at vente en time på en bus, når man kan sidde indenfor i varmen ved caféborde, og adgang til toiletter og kiosk med bland selv slik 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *