CAMDEN

Søndag started ud med at tage dobbeltdækkerbussen tilbage til vores oprindelige hotel. Her fik vi heldigvis vores værelse med det samme, og kunne smide vores bagage og tage videre ud i byen. Vi tog videre til Camden.

Der var bare riiiigtig mange mennesker og turister, phew!! Jeg kunne godt tænke mig en gåtur rundt i Camden området en dag, hvor der måske ikke var så proppet. Men jeg vidste godt at søndag er en “slem” dag i Camden – og dét er jo også en oplevelse. Det andet ville jeg også bare gerne prøve, så det må blive næste gang 😉

Vi var rundt at kigge lidt i et par butikker, men fandt ikke lige noget.

Herren på nedenstående billede råbte højt og vidt op om et eller andet marked… Der er utrolig mange små markeder samlet lige i Camden.

Vi kom forbi et sted, hvor de solgte friskpresset juice til billige penge – så det kunne vi ikke lige stå for.

Det var rigtig lækkert!

Der var utallige asiatiske madboder, hvor man formentlig kunne købe en billig spise. Men ikke lige noget, der fristede os (der er er jeg måske også lige lidt sart nogengange, ahem… -.- )

Ved Camden Lock var der også liv og glade dage, og mange madboder. Det var sjovt at gå rundt og kigge.

Kagerne her så ret lækre ud. Men jeg led sådan af mavepine og lidt kvalme den dag, så jeg sprang fuldstændig over.

Var det noget med en lynlåstaske? Brandsmart, hva?

Jeg spottede en All Saints butik, og gik målrettet derind for at høre om de havde denne jakke. Men ak, den var udsolgt i hele London. Piv. Jeg finder aldrig en læderjakke, der er lige så perfekt!! 🙁 Jeg er meget kræsen med læderjakker, det skal absolut ikke være en bikerjakke, og den må gerne være i blødt lammeskind.

Det er sjovt at All Saints’ butikker altid har mange af disse gamle symaskiner stående i vinduerne. Cool.

Efter det gik vi videre – men det hører til i et andet indlæg… 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *