DÅRLIG TIMING!

Ja, hvorfor skal jeg altid blive syg på de forkerte tidspunkter? Synes det sker lidt for ofte, og således har jeg derfor to gange måttet fejre min kærestes fødselsdag med feber, ligeså har jeg også vandret gennem Oslo med høj feber.
Torsdag aften har jeg rigtig ondt i kroppen og tænker at det nok er fordi jeg har haft nogle lange dage på job + at jeg i det hele taget har haft en travl uge uden nogle friaftener. Vælger dog til sidst at tage min temperatur – og jeg har feber! Håber det går over i løbet af natten. Da jeg står op fredag morgen har jeg en lille bitte smule feber og har det ellers fint nok. Jeg tager to panodiler og smutter på job – nej, ikke det smarteste, men synes bare jeg var nødt til det når jeg nu også skulle på Northside festival. Det går rigtig fint på job, har bare lidt snot i næsen men ellers fint nok. Tager direkte på Northside efter job og har det ok bortset fra lidt ondt i halsen. Da solen går væk bliver det ret så koldt og jeg har svært ved at få varmen igen. Det begynder også at regne og mine fødder bliver våde og kolde og klamme, og i mange timer står jeg op og fryser og kan ikke komme til at sidde ned, da vi jo hører musik. Jeg har så ondt i min krop, og i slutningen af Justice koncerten vælger vi så at tage hjem. Da jeg kommer hjem tager jeg min temperatur – stadig feber, nu højere…
Jeg har sovet elendigt i nat fordi jeg hoster, er stoppet i næsen og har ondt i halsen + skiftevis fryser og sveder.
Jeg har stadig feber men om få timer starter lørdagens program for Northside. Og jeg vil jo for filan ikke gå glip af det. Taktikken må være at tage nogle panodiler inden jeg tager afsted – og tage nogle med i tasken. Tage den med ro, og måske nyde mange af koncerterne på afstand, hvor jeg har mulighed for at sidde ned.
Og så skal jeg være pakket godt ind, så jeg ikke bliver kold og våd!
Det er DÆLME irriterende at det begynder at regne senere, for lige nu er vejret bare så fint. Øv øv og 10 gange øv! I øvrigt har kæresten og jeg 4,5 års dag i dag. Ikke at vi gør noget særligt ud af det, andet end at tilbringe dagen sammen på Northside (sammen med en masse andre også). Åh, det kunne være dejligt hvis jeg bare med et trylleslag kunne blive helt frisk, eller i det mindste slippe for den hoste (hoste er det mest nederen i verden!!)

4 Comments

  • Freya

    Åhh stakkels dig.. Jeg kender det kun alt for godt. Når det ikke passer ind i programmet, bliver man syg 🙁

    Vi skal til fødselsdag i dk i dag, men jeg må melde pas og blive hjemme i sengen med meget ondt i halsen og skidtmas i hele kroppen. Æv!!

    Håber ikke det bliver alt for slemt med dig i dag. Rigtig god bedring :o)

  • Bex

    For pokker da, vi er da nogle skravl!
    Jeg har stadig feber men håber jeg klarer mig gennem dagen. Det bliver nok uden alkohol.
    God bedring! 🙂

  • Karen

    Øv øv øv, det bedste vil nok være at blive i sengen -men jeg forstår dig godt 🙂

    Rigtig god koncert + rigtig god bedring!

  • Bex

    Men det er bare for kedeligt at ligge i sin seng når nu man kan tage til Northside festival! 🙂
    Desuden er det også for dyrt, når billetten har kostet 1100 kr. (nu har jeg så fået den, men alligevel…)
    Der skal nu mere end feber til at stoppe mig, men jeg kan da godt mærke at jeg ikke ligefrem bliver rask af sådan at rende rundt og ikke få hvile, og rende rundt i regnvejr og blive våd og kold. Her lørdag aften har jeg stadig feber og er netop taget hjem for i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *