TANKER

Det er sjældent, jeg skriver mine personlige tanker ned på bloggen. Som de fleste andre, der blogger, vil jeg jo helst kun skrive om successer. Om de gode dage, og ikke om de dårlige. Men sådan er det jo ikke altid bare her i livet, og det er også godt at kunne være ærlig.
Så efter lidt overvejelser vil jeg nu skrive dette indlæg. Det er rart at kunne lufte sine tanker lidt. Og fortælle lidt om, hvad der sker i mit liv. Det var måske en lidt dramatisk indledning, men det er ganske udramatisk, og ingen er syge og jeg har det godt. Jeg har bare ikke noget job fra 1. februar. “Jamen er du ikke igang med at læse?” – Jo, det er jeg, og det fortsætter jeg også med. Jeg tager bare et halvt års pause/orlov fra studiet fra 1. februar. Ikke fordi jeg er syg, ikke fordi jeg er gravid…

Jeg er rigtig glad for at læse, og er ikke skoletræt. Men jeg kunne bare godt tænke mig et halvt år, hvor jeg prøvede lidt andet. Fik nogle flere erfaringer. Udfordrede mig selv. Lavede noget studierelevant. Jeg har ikke den store erfaring med arbejdsmarkedet, og har faktisk heller ikke haft noget studiejob i al den tid, jeg har læst. Jeg har søgt lidt forskelligt, men ikke haft held til at finde noget. Samtidig ved jeg også at det kan være en kæmpe udfordring at få studiejob til at gå op med praktikker – især hvis man er i praktik i Viborg (hvilket jeg jo har været..). Og nogle gange har jeg bare haft brug for at have fokus på studiet, som ikke altid har været en dans på roser eller lige ud af landevejen. Til tider har jeg været meget i tvivl om, om det var det rigtige studievalg, jeg havde truffet. Det er jeg ikke længere. Jeg føler, jeg har fundet min rette hylde og mit fokus indenfor faget. Om jeg så kan få jobs indenfor det, det er tvivlsomt… I det hele taget er det mangelfuldt med jobs.

Men jeg vil gerne være børneergoterapeut. Det har egentlig altid været mit ønske at arbejde med børn, og derfor vil jeg netop gerne, i det halve år jeg ikke skal studere nu, have et arbejde, hvor jeg har med børn at gøre.
Jeg har søgt noget nær 30 pædagogmedhjælperstillinger. Jeg har været til to samtaler – hvilket er flot, “disse tider” taget i betragtning, og at der er mange om buddet. Men når der ikke er kommet nogle jobs til mig ud af det, så er det knap så fedt… Det er utrolig skuffende og hårdt for selvtilliden at blive valgt fra efter en jobsamtale. Især hvis man virkelig havde regnet med at få jobbet, man følte at man “klikkede” med dem, man var til samtale hos osv., og man 100 procent kunne se sig selv i jobbet og på stedet. Så er det en kæmpe skuffelse, og man bliver slået lidt ud af kurs… Og når man så får at vide “at de godt kunne høre at man kunne en masse og at man brændte for det, men at man ikke viste det nok ” – ja så virker det helt håbløst, og ikke mindst frustrerende! For jeg brænder virkelig for at komme til at arbejde med børn, det skal der ikke være tvivl om, og jeg ved at jeg ville elske at være en daginstitution. Ligesom jeg også var meget i tvivl om i sin tid, om det var pædagog eller ergoterapeut, jeg skulle læse til.

Jeg har søgt og søgt siden starten af december, og det har været hårdt og energikrævende, også at skulle have det til at gå op med at jeg også var i praktik med opgaver og eksamen lige om hjørnet.
Nu nærmer 1. februar sig med hastige skridt, og jeg har stadig ikke noget job fra 1. februar…
Der er stadig stillinger, jeg kan søge, og jeg vil prøve lidt forskelligt af, i håbet om at kunne få et job!. Men selvfølgelig er det svært at bevare håbet og troen som tiden går, og man ikke hører fra alle de stillinger, man har søgt. Det er hårde tider at søge jobs i, også selv om man synes at man er mere end rigeligt kvalificeret til at varetage et ufaglært pædagogmedhjælperjob. Men jeg ved jo heller ikke hvem jeg kæmper i mod…

Men det var lidt om, hvad der rører sig i mit liv p.t. En lidt lang smøre blev det til. Og nu, tilbage til det virkelige liv, og en eksamensopgave, der skal være helt færdigskrevet inden i morgen midnat