1. JULEDAG

Vi har ingen traditioner om julefrokost med hele den pukkelryggede hverken 1. eller 2. juledag (eller andre tidspunkter for den sags skyld) så vi tager det bare helt roligt 1. juledag. Vi sover læææænge og får brunch ved en 10 – 10.30 tiden.
Den indeholder altid en stor æggekage med bacon, tomat og purløg:

Senere spiller vi pakkespil. Selvom vi kun er 5 er der mange gaver, da vi skal have 3 med hver.
Jeg plejer aldrig at være specielt heldig i det pakkespil – men i år endte jeg faktisk med fire pakker!

Som indeholdt dette: Togbane med træk-op tog, dims til at måle enheder med, når man f.eks. skal bage, kuglespil, fyrfadsstage (som faktisk er rigtig fin – elsker lysestager!!) og et sæt med to “sjove” trylletricks.

Min far fik en pakke med skæg. Og det havde vi meget skæg ud af! (høhø)
Vi spillede også Bezzerwizzer. Min søster og jeg havde købt det til min mor i julegave.
Da var ved at være aftensmadstid fik vi så frokost. Julefrokost! Med alverdens lækkert pålæg fra slagteren:

Vi har også en tradition når vi er færdige med at spise. Ingen gider jo rydde op, så vi har lavet en leg ud af det. En terning går rundt, og den der slår en 6’er går ud i køkkenet og begynder at rydde op osv. Den næste, der slår en 6’er går også ud i køkkenet. Den næste igen, der slår 6 afløser så den første i køkkenet og sådan bliver det ved. Det er faktisk ret sjovt, især når der er meget rotation i det, og man render frem og tilbage. Og så er det slet ikke kedeligt at rydde op…. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *