MANDAGEN

Så er det i gang igen efter en dejlig weekend.

Da vi kom hjem i går aftes lå der en pakke fra H&M i min postkasse. Tror aldrig jeg har prøvet at det er gået så stærkt! Noget andet er, at jeg sådan set ikke havde betalt for at få den leveret til døren.. Men det fik jeg så alligevel(?). Godt så 🙂
Da jeg åbnede pakken blev jeg mødt af en overvældende STANK! Jeg havde bestilt en pakke med 4 små neglelakker sammen med tøjet – det var nemlig den eneste måde, jeg kunne få det til at virke med de ekstra rabatkoder – ved at tilføje endnu en vare, så jeg valgte bare det billigste jeg kunne finde, nemlig neglelak til 15 kr. Men neglelakkerne var så smadrede ud over det hele(!!) – egentlig ikke så mærkeligt når de bare lå uden at være pakket beskyttende ind og når man ved hvor meget Post Danmark smider med deres pakker (det skal jo gå stærkt!) – jamen så er det da klart det bliver smadret. Jeg er bare glad for at tøjet var pakket seperat ind i plastik, ellers ville dét jo være ødelagt!!
Nå, men det er da sidste gang jeg bestiller neglelak eller lignende fra H&M Online….

Men her i dag hoppede jeg så i de nye sølvshorts. Godt nok med strømpebukser under – som var en biiiig mistake, pyha det var varmt da jeg cyklede hjem!
Ti minutter inden jeg var ankommet til skolen på cykel begyndte det selvfølgelig at vælte ned med regn. Og da jeg var kommet indenfor holdt det op. Resten af dagen skinnede solen.. Men klart at man da lige skal blive gennemblødt inden man skal i skole. Suk. Typisk mandag, ik? 😉

Til aftensmad havde jeg sådan en voldsom lyst til jordbær. Kæresten ville have bacon. Så vi spiste hver vores mad 🙂 Jeg ville gerne have danske jordbær, men 20 kr for en bakke hvor bærrene ligger og skriger til hinanden, fordi der er så få af dem – ej, det gad jeg ikke. Så det blev til nogle bær fra Portugal som så meget pæne ud i bakken, men det var de egentlig ikke da jeg kom hjem. Men det, der nu kom ud af den bakke, det smagte nu helt godt. Men jeg glæder mig til man kan få gode, danske jordbær lige om lidt!

Bagefter gik vi en lille bitte tur. Kæresten er hamrende forkølet, men en tur udenfor kunne nok hjælpe lidt på helbredet, tænkte jeg. Vi gik ned og kiggede på et krydstogtskib, som lå ved havnen.

– Og jeg havde taget mine strømpebukser af!! Pyyyha, det var varmt!!

Vi gik også lige gennem Mindegade på vej hjem. Lidt over midnat i nat sprængte der jo en stor fyrværkeribombe – vi kunne sagtens høre braget hjemme hos os. Det var jo også så kraftigt at der blev blæst adskillige ruder ud. Vildt! Det var først i morges at vi kunne læse, at braget skyldtes en bombe…

2 Comments

  • Bex

    Hehe, hvor skægt! De er nemlig rigtig fine. Jeg er også bare rigtig glad for dem! 🙂 Nu må det gerne blive shortsvejr igen, men vejrudsigten siger regn, regn, regn.. :/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *