LOPPEFUND FRA KBH

I går var vi til indendørs loppemarked på Østerbro (Remisen).
Der var mange lækre ting imellem. Mange solgte ud af tøjskabet, og der var mange lækre mærker imellem til billige penge. Jeg fandt også et par fine Converse sko, men dem ville hun have 250 kr for, og ja, det kan man jo også få dem for på Amazon, så de røg ikke med hjem. Det gjorde i stedet disse fine ting:

 En stribet bodycon nederdel til 10 kr, kjole fra mærket DANSK of Denmark til 70 kr (jeg vil tro, den har kostet minumum 1000 kr, så det er da et kup!) – den er SÅ fin men den skal ses på. Ser ikke ud af noget særligt som den ligger der, men tro mig, den er simpelthen så fin! :). Et bogstav til 20 kr blev det også til. Der var så mange at vælge med, at jeg slet ikke kunne overskue det, så endte med at vælge et “g”. For godhed og glæde.. eller noget.. 🙂 Ved ikke helt hvor det skal stå endnu. Tænker vindueskarmen. Er stadig ikke helt tilfreds med vores vindueskarm. Mon jeg nogen sinde bliver det? Det er ligesom et evighedsprojet 🙂
Slutteligt en tynd strikkjole til 20 kr. Det var egentlig min søster, der havde købt den, men hun syntes ikke rigtig om den til sig selv, da hun fik den prøvet, og så måtte jeg overtage den. Den er lidt bred, men med et bælte i taljen er den super fin på! Har den faktisk på i dag – billede kommer 🙂
Og så lige et nærbillede af printet på DANSK kjolen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *