MIN SØNDAG

Jamen hov! Bloggen kom til at holde en lille ferie. Og jeg har også været på ferie. Har bare nydt det gode vejr og ikke siddet ret meget ved computeren – sådan skal det jo også være.
Har så meget, jeg skal have blogget om – sommerhustur, Robbie Williams koncert, fødselsdagsgaver, forskellige billeder fra København, lejligheden osv. Men det skal jo nok komme altsammen 🙂 Nu vil jeg starte med at vise lidt billeder fra min søndag i dag. Har nemlig haft den skønneste dag!

Vi cyklede til Islands Brygge. Dér havde jeg faktisk aldrig været før! Men det er egentlig ikke så langt væk fra Vesterbro, fandt vi ud af.

Masser af fine “lovelocks” på Bryggebroen.

Vi stod i kø her for at købe lidt lækker is. Dét er altså en menneskeret med is, når der er 31 grader varmt!

Vi delte fire kugler – hyldeblomst med lime, hvid chokolade med lemon, solbærsorbert med estragon og lakrids. Det var virkelig godt!

 – og så kiggede vi på folk, der hoppede i vandet.

Og cyklede hen til Holmens Kirke…..

….ad denne gade hvor jeg altid tænker på, hvor mange stoffer de mon var på, da de skulle navngive de gader? (men det er nu meget fint…)

– og så hoppede vi på en kanalrundfartsbåd! For det må man nemlig godt når man er jyde og ikke har boet så længe i København! 😀 Jeg elsker kanalrundfart… Og det var skønt at få lidt blæst af havnen på sådan en varm dag.

 Christianshavns Kanal. En husbåd her ville ikke være tosset!

 Om aftenen var det meningen, at vi skulle på noget gratis byvandring. Men selvom vi var på det mødested, der stod i planen, så kunne vi ikke se andre mennesker…. Hm. Så i stedet endte vi med at drikke en fadøl med min kærestes lillebror, som havde et mellemstop i København.

 – og på vej hjem var Vesterbro nu utroligt flot… 
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *