Lidt om weekenden og i dag

Fredag aften var vi omme at spise hos et par, som vi begge kender (eller ja, kæresten kendte dem jo først).
Vi fik god mad, drak rødvin og spillede Bezzerwizzer. Rigtig hyggelig aften 🙂

Resten af weekenden brugte jeg på at rydde op, gøre rent og gøre det rigtig pænt i lejligheden. Vi har været SÅ dygtige, og her er så flot og fint nu 🙂
Vil også lige vise nogen billeder af lejligheden, men det bliver nok først i morgen, når lyset er bedre til det.

I dag havde jeg fri fra skole, så vi var i Bilka(med bussen i snestorm!) og købte juletræ. Det er SÅ fint, og kostede kun 80 kr. De havde faktisk mange forskellige derude, også rødgran til 49 kr i potte. Men vores var pænere, så det hapsede vi. Det er en serbisk søjlegran, og billede kommer, når der er kommet pynt på.

Så har vi desuden haft kærestens kusine på besøg til aftensmad, her til aften. Lejligheden vi bor i er desuden hendes kommende lejlighed 🙂 Hyggelig aften! Jeg har faktisk planer hver eneste aften denne uge. I går var det biograf, i aften var det besøg, i morgen skal jeg selv på besøg, torsdag får jeg besøg og fredag skal jeg til julefrokost. Heldigvis har jeg også fri fra skole i morgen 😉 Så kan jeg bruge tiden på at læse lektier.

Harry Potter filmen i går var i øvrigt SUPER god. Årh, jeg elsker bare det univers, og har også en idé om at læse alle bøgerne fra ende til anden i træk. Tror bare man finder ud af meget man ikke lige har fået med i første hug, og finder mange tråde og sådan. Måske er det noget, jeg vil gøre i sommerferien.
Jeg har ikke engang nogle spændende billeder at byde på, men her er vores juletræ i Bilkas tilbudsavis. En Serbisk Søjlegran:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *