Sne, sne, sne



Igår var jeg ude hos Rasmus. Vi hyggede med god mad og diverse, og fik også lavet lidt lektier.
Idag stod jeg så op til SNE, sne og mere sne. Det gav store problemer i forhold til at komme i skole. Jeg skulle med fra Klostertorvet, og stod klar 7 minutter før bussen kom. Men der kom ingen bus. Først 25 minutter senere kom der en bus. Men den var så proppet, at den ikke gad tage flere med. LORT! tænkte jeg, betyder det nu, at jeg skal vente 15 minutter på den næste bus?! Mine tæer var temmelig frosne.. Men heldigvis kom der en bus efter et par minutter igen. Denne bus var dog også super proppet. Så jeg stod klemt godt inde, med min TUNGE taske på ryggen. Og jeg kunne jo ikke stille den på gulvet i bussen, for det var super snasket. Og i sneglefart gik det op af Randersvej. GREAT! Det tog 40 minutter fra Klostertorvet og til skolen, og det tager altså normalt kun 11 minutter!!
Det betød jo så selvfølgelig, at jeg missede første time. Super træls..
De siger jo, der kommer snestorm i nat, så jeg frygter lidt samme scenarie i morgen. Der skal vi lave gruppearbejde. Men jeg gider ikke komme for sent eller sidde i en varm bus i 10000 år. ÅRHHHHH altså!! Kunne den sne ikke lige vente med at komme til juleferien, hvor jeg ligesom ikke skal noget?! TOTALT dårlig timing.. Men jaja, bevares, det er da pænt.. Billederne er taget med MIT NYE KAMERA! oh fryd, jeg elsker det.. Rasmus har jo fået et i julegave fra sit arbejde, og jeg har så fået lov at købe det billigt på afbetaling. Og inden nogen siger at det er uretfærdigt, så tænk lige på at manden jo gav mig en flot symaskine i 2 års dags gave 🙂 Så jeg vil da gerne lige købe et kamera af ham. Det er et Fujifilm A170 10mpix, og jeg har ikke så meget forstand på kameraer men det virker ret godt. Dejligt at have noget at tage billeder med! Jeg skal GÅ AMOK med at tage billeder på lørdag til julefrokost 😉

Idag har jeg forresten også været til 4års fødselsdag! 🙂 Hos C, som jeg passede for 3 år siden. Sikke tiden går! Vi havde en hyggelig aften med god mad (burger! og is til dessert!!), hyggesnak og bezzerwisserspil da ungerne var kommet i seng.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *