J-dag

I fredags var der jo som bekendt “J-dag” (hvis nogen skulle være i tvivl..)
Julebryggen kommer på gaden, og folk går helt amok. Det er aldrig noget, jeg har gjort så meget i at fejre. Tror faktisk kun, jeg har været til j-dag én gang. Jeg synes det er sådan lidt bum-bum, et eller andet sted er det jo bare et kæmpe reklamestunt for Tuborg (og gider man støtte noget, der er SÅ kommercielt?! SÅ godt smager de juleøl jo heller ikke.. ;))
Nu lyder jeg som en kedelig og gammel prut.. Men kæresten og jeg var dog nede at få en enkelt go’nat julebryg på baren nede på hjørnet (som er genåbnet under nyt navn)
Det er hyggeligt nok at der ligger en bar så tæt på, det er også rart nok at den dog ligger så langt væk at det ikke er vores opgang, som folk tisser op af 😉
Jeg hoppede i pailletnederdel, og så var jeg klar!

Pludselig blev baren invaderet af nissepiger, banjo og hornmusik. Så var der gratis øl (fra Royal – de smager i øvrigt meget bedre end Tuborg) og julemusik. Rigtig hyggeligt faktisk 🙂

Og så fik vi gratis øl og massevis af blinkende badges!

Det var nu hyggeligt nok, lige at være ned og vende. Dog var det et meget ungt publikum. Altså vi følte os næsten for gamle (ok, vi følte os faktisk for gamle..) Det var folk i gymnasiealderen. Unge fyre, der alle har den samme ternede skjorte på og den samme frisure. Suk.
Men til gengæld er øllene billige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *