..Eller ihvertfald en halv.. Skal ikke kunne sige om han er 100 % ægte, på en måde ser han meget ægte ud, men virker plastikagtig. Men jeg har jo heller aldrig rørt ved et skelet før, så jeg ved det ikke!! Ja, vi fik knoglekasser idag. Med et halvt skelet i. Nogle ægte, nogle i plastik (hvor det er meget tydeligt, at det er plastik!)
Knoglekassen er en, man låner igennem uddannelsen. Og den er stor, tung og klodset! Jeg har navgivet mit skelet Oluf (da vi er temmelig sikre på det er en mand) og jeg havde Oluf på skødet en hel bustur. Det var lidt hård ved lårbasserne!
Efter at have været fuldstændig frustreret og nede i kulkælderen igår, er jeg idag så nogelunde tilbage til “my good old self” 😉Der er stadig meget der skal læses, og jeg kæmper stadig med konstant dårlig samvittighed, der nager osv..
Men.. Nu er der lidt mere styr på tingene. Jeg har indset, at en del af det, jeg mangler at læse, må vente til weekenden. Ja, selvfølgelig skal man lave sine ting, og have styr på lektier, men lige nu er jeg også midt i en videnssøgningsopgave – som også kræver tid. Og jeg kan ikke nå det hele på én gang, så læsningen må jeg tage lidt indimellem, når jeg har tiden, og så et ordentligt ryk i weekenden, og hvis jeg ellers har tid om aftenen. Idag var jeg først hjemme halv seks, og jeg skal også have fundet ud af noget omkring den opgave dér, så det er nok begrænset hvad jeg får læst lige i dag. Men jeg skal nok få det læst!! Selvfølgelig! Jeg nægter bare at bukke under for stress pga det, så det må blive når jeg har tiden og roen til det. Ellers dur det jo heller ikke.
Jeg skal i klinisk undervisning torsdag og fredag. Jeg skal ud på noget, der hedder Center for syn og kommunikation. Jeg skal derud sammen med en anden pige fra klassen, så det er rart. Det giver en hvis tryghed, at man ikke skal alene derud – selvom det heller ikke ville være et problem for mig. Nu hvor jeg har arbejdet et halvt år som vikar, er jeg efterhånden blevet vant til at træde indenfor en dør og sige “Hej jeg hedder Rebekka” – osv..
Programmet for hvad vi skal lave lyder sådan set meget spændende, så jeg glæder mig! 🙂
Jeg glæder mig til at se ergoterapi i praksis.
Jeg glæder mig til at se ergoterapi i praksis.
Som jeg har det nu, er det den rigtige fornemmelse jeg har i maven for dette studie. Jeg har det sådan, at det kan ikke gå galt. Som ergoterapeut kan man simpelthen arbejde utallige steder, og komme til at samarbejde med læger, fysioterapeuter, sygeplejersker, socialrådgiver, pædagoger, sosu assistenter, med mere. Det er så helt utroligt bredt, at jeg tror man altid vil kunne finde en niche indenfor det, der tiltaler én. Og det kan jeg enormt godt lide!
Men hold da op, hvor var jeg bare fuldstændig ude af mig selv igår. Jeg skal vænne mig til at være studerende igen, og få nogle gode læsevaner. Det er alligevel 2,5 år siden at jeg seriøst har lavet lektier. Men nu var jeg også bare ret træt og ynkelig igår, grundet dårlig søvn pga uvished omkring denne uge og klinisk undervisning (jeg kan ikke sove så godt, hvis der ikke er “styr på tingene”). Og så savner jeg altså Rasmus. Ikke at jeg ikke kan undvære ham, jeg savner bare at kunne ringe til ham og den slags. Han er på Madeira. Suk.. Det er lidt hårdt, når man føler man lige har brug for sin kærestes støtte. Altså, selvfølgelig støtter han mig, og han er stolt af mig, men nogle gange har man lige brug for at få bekræftelse face to face, og en stor krammer. Og det er lidt svært, når han er på Madeira 😉 Men ingen tvivl om at det selvfølgelig er godt for mig at komme igennem denne lidt stressede uge “all by myself”. Så er jeg da lidt sej, er jeg ikke? 😉
Nu vil jeg smutte igen..
