Meget lille skoledag..

…På kun en time! Det er fordi der er foredrag om tegnsprogstolkenes jobhorisont (og jeg skal jo ikke være tolk, så hvad skal jeg bruge det til?) og bagefter er der opligatorisk opgave, genfortælling foran læreren. Men jeg er først på i morgen kl. 10 – og jeg er lidt nervøs for det, for det er jo lidt ligesom prøveeksamen. Jeg håber virkelig det går godt! Nå, men det var næsten lidt spildt at komme i skole til én time, men i skole har jeg da været..
Igår aftes var jeg og min søster på Café Ziggy på Trøjborg. Det var lækkert, og vi sluttede selvfølgelig af med en is på Dolce Vita til dessert. Bagefter tog jeg om til Rasmus.

Om et par timer skal jeg til at afsted på arbejde, men jeg vil lige slappe lidt af inden. 🙂

Herude hvor jeg bor, er der rigtig mange der har gang i kuglegrill.. hvad hedder grill i pluralis? Griller? Kuglegriller?? Hm, det lyder mærkeligt. Nå, men anyways, herude er der mange som ejer en kuglegrill(! :)) og det dufter bare så godt når de har gang i at grille. Jeg har også sagt til Rasmus, at vi må købe en engangsgrill og grille ude ved mig en dag. Jeg kommer desværre ikke fra en storgrillende familie, men jeg synes altså det er utrolig hyggeligt. Og så er jeg generelt fan af at spise ude, maden smager jo dobbelt så godt! Vi skal også grille i botanisk.

Det er så skønt med det gode vejr!!! 😀

Her er lige et par billeder af mig fra Idas fødselsdag i lørdags:
med min nye kjole på! men det er svært at se detaljerne på den.. Har taget et billede for at man kan se det bedre:
– og så går den lidt ind for neden. Den er så smuk synes jeg.

Ps har opdateret min ønskeseddel. http://rebekkasteens.blogspot.com/2008/04/3-mneder-til-min-fdselsdag-min.html .. Ja jeg ved godt den er lang, men det må da være rart at der er noget at tage af! Ikke ligesom når ens forældre skriver ønskeseddel ;P

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *