AT FÅ EN SAVNET VENINDE PÅ BESØG (WEEKENDENS BEGIVENHEDER)

Lørdag for en uge siden var en dejlig dag! En dag, jeg virkelig havde set frem til, og som bestemt ikke skuffede. Min rigtig gode veninde fra Århus havde nemlig vundet en gratis togbillet, så hun tog turen hele vejen herover for at besøge MIG <3 Ej, men hvor heldig kan man lige være?! (Altså MIG. Jeg er heldig, fordi hun ville besøge MIG <3). 
Da hun kom blev hun vist rundt i hytten, det er nemlig første gang hun ser vores Nørrebro-hjem. Vi hang ud i vindueskarmen, for hun er nemlig en ivrig Pokémon spiller, og (åbenbart) kan man nå et pokéstop lige fra vores vindueskarm. Så hun fik tanket op på en del bolde, mens vi sad i vindueskarmen og snakkede om alt og intet, og drak kaffe. Og så dukkede denne her op i min stue!
Senere gik vi igennem Nørrebroparken (obs, mange pokémons!) og ned mod Jægersborggade, hvor der skulle være Jægersborggadefest.
Det var der nu ikke meget spas ved, så i stedet tog vi bussen ud til Nyhavn, hvor vi gik over den nye (omdiskuterede) Inderhavnsbro, over mod Papirøen og Copenhagen Street Food.

Her fik vi os en omgang Kung Pao chicken. Rasmus var også med, og fik en pulled pork burger.

<3
En bette dessert blev det også til. Jeg så et skilt med “creme brûlée donuts” og så tænkte jeg bare: Halløj! Cremefyldte donuts, der lige bliver brændt lidt…
….oooog toppet med vanilleis og chokoladesovs. Halleluja! Jeg har godt nok aldrig betalt så meget for en donut før, men den var nu også virkelig dekadent. Og jeg delte med Rasmus. 
“Nyhavns Glade Gutinder” 😉 Sammen med aaaalle turisterne! 🙂

Bemærk “Himmelhunden” i baggrunden, den måtte vi lige have et billede med 😉

Her står vi lige og er meget forargede over nøgenbilleder på Gammeltorv. Ej, spøg til side. Der skal mere til at forarge mig, men jeg forstår ikke helt projektet. Jeg har heller ikke sat mig nok ind i det – jeg kan forstå, at en kvinde har fået sine billeder udstillet, selvom det ikke var aftalen mellem hende og fotografen? Dét er ikke okay! Derudover; hvad er så meningen med projektet? At vise kvindekroppe som de er? Men der var jo kun slanke unge kvinder med?… Hm.

Heeej heeej!!

En lille pause:

Pludselig var klokken tid til at min veninde skulle tilbage til det jyske igen. Vi havde bare haft sådan en skøn dag sammen! Virkelig dejligt med besøg <3. Nu må vi vist sørge for at komme til Århus snart, vi har mange, vi gerne vil besøge dér. 🙂
Søndag var vi på loppemarked. Både på Nørrebro og på Vesterbro. Jeg fik købt mig et par fine sager. Solen skinnede, og det føltes som sommer.
….meeen det varede jo ikke længe! Så regnede det. Vi var ellers taget omkring et Streetfood marked ved søerne, det blev en lidt våd omgang, men under træerne var der ly, og vi købte en kop kaffe.

Da det blev tørvejr købte vi indisk, som vi spiste på en bænk.

Vi fik også afprøvet nepalesiske dumplings med peanutsauce og chili! De var vildt gode!

Senere blev det tid til en løbetur – 7 km, selvom jeg følte mig træt og tung i benene gik det alligevel ret godt.

Min bedste løbemakker! 🙂 <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *