Jeg kompenserer for mit fravær på bloggen med et (meget) billedtungt indlæg.
Beklager, men Louisiana er nu engang så smukt, så smukt at det kan være svært at begrænse sig, når man gerne vil vise gennem dette indlæg, hvor smukt der er 🙂
For et par uger siden var Rasmus og jeg en tur på Louisiana. Rasmus havde aldrig været der før, og jeg mener virkelig, at man bør unde sig selv et besøg derop i hvert fald én gang – men helst flere gange! 🙂
Selv har jeg været der en enkelt gang som barn, tror jeg var en 10-11 år og jeg fandt det vældigt fascinerende, og husker klare detaljer og værker fra besøget. Og så har jeg været der endnu engang i 2011 (se HER).
Men Rasmus havde aldrig været der, og jeg ville gerne se Olafur Eliasson udstillingen, da jeg er ret glad for nærmest alt den mand laver.
Vi begyndte med at gå en tur i slotsparken. Alene dét er næsten turen værd til Humlebæk i sig selv. Museet er beliggende lige ned til Øresund, og man kan derfor nyde en smuk gåtur i parken omkring museet med udsigt over vandet. Og solen skinnede den dag – om kap med fine efterårsfarver på træerne.
Man kunne via sin telefon høre om nogle af statuerne i parken, så det benyttede vi os af.
Altså det her træ! – wow!
Rasmus undersøger skulptur:
Miró:
Smuk udsigt over vandet:
Og så flot lys på himlen.
Selve museet er rigtig flot, med masser af vinduer og glaspartier, så man hele tiden er tæt på den natur, der omslutter museet.
Det smukkeste museum i Danmark, tror jeg.
Og hovedattraktionen på Louisiana lige pt. er vel Olafur Eliassons “Riverbed”. Det var velbesøgt! Og kæææmpe stort! Det blev bare ved og ved. Hold da fest for en masse sten, de havde slæbt derind!
Det, jeg synes, der er fantastisk ved Olafur Eliasson, er hans evne til at skabe noget enormt virkningsfuldt ud af meget enkle midler. Et kunstværk af vand og sten – skulle det nu være noget, tænker man måske. Men som man går dér i et kæmpe landskab, kunstigt kreeret – indenfor, så er det enormt effektfuldt. Jeg ved ikke hvad hans tanker bag ved det har været (det har jeg ikke lige læst om), men man fik nogle følelser af at gå rundt dér. Det føltes meget “øde” (okay, måske ville det føles mere øde, hvis der ikke var alle mulige andre mennesker!). Det var meget interessant og specielt. Og smukt.
Down by the river
Kuk-kuk! 🙂
En anden del af Olafur Eliasson udstillingen var hans modelværksted. Og det var virkelig også fantastisk! Jeg var helt vild med formerne, farverne, materialerne. Virkelig fint! (og lignede totalt noget, man kunne finde i HAY, det hele – haha!)
Altså…. WOW!
Thumbs up! 😉
Vi trængte til en lille kaffepause… Louisiana har en rigtig fin café med udsigt til vandet, brændeovn og det hele. Ikke et øje tørt! Især kan man græde lidt over priserne… 80 kr. for et stykke rugbrød med pålæg (!). Vi tog en kage til deling (prisen var ok set i forhold til, at den var stor nok til at dele til to mand). Jeg kom muligvis til at hæve stemmen lidt overfor Rasmus, da han var lige ved at spilde kaffen (!) – det var den dælme lidt for dyr til, hahaha!
Vi var også forbi den mere permanente del af Louisiana. Dette kunstværk er et edderkoppepar. Rimeligt creepy!
Et eller andet underligt værk med en masse mikrofoner, som der skiftevis kom lyd og stemmer ud af.
Jeg vil bestemt anbefale at man tager omkring Louisiana, hvis man nogensinde skulle få muligheden for dét.
De har skiftende udstillinger, og det er som oftest super interessante udstillinger. Jeg kunne godt forestille mig, at vi tager en tur derop til foråret måske, hvis de får en ny udstilling dér, som lyder interessant. Men det kræver, at man sætter det meste af en dag af til det. Alene turen derop tager lidt tid med toget, og skal man have tid til både at se parken og museet, så kræver det en del tid.
