A LITTLE BIT OF LIFE LATELY…

Lidt om hvad livet har budt på efter min bacheloreksamen….

…jeg har spist kagerester til morgenmad! Det var dejligt! Og det må man godt, når man lige er blevet pædagog!

….jeg har spist ramen i selskab med Rasmus, hans lillebror + lillebrors kæreste ifm. at vi skal sige farvel til hans lillebror de næste tre måneder.

…jeg har været på Medicinsk Museion med min mor, en hyggelig tur og et spændende museum fuld af diverse syge legemsdele i glasbeholdere med sprit (…eller hvad det nu er for noget væske). Pludselig bliver man meget taknemmelig over at være født i en tid med bedøvelse, smertestillende og en forståelse for hygiejnens vigtighed.

Model af bronkier:

Vi så også den islandske præsident! 

….jeg har været til dimission. En lidt sløj omgang, synes jeg nok, hvor vi ikke engang fik vores rigtige eksamensbevis (…det kommer i e-boks) men et diplom for uddannelsen. Og så var der taler og sange og teknikken drillede, og bagefter troede jeg rigtig nok at vi skulle have kage og måske frugt og nogle bobler, men et lille glas billigt hvidvin kunne det blive til. Yes yes.

Mig og min skønne klasse:

1. skoledag vs. sidste skoledag! Pædagoguddannelsen har været den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet. Jeg har lært så meget på studiet, ikke mindst om mig selv, og fået mange spændende, lærerige og også grænseoverskridende oplevelser (på den gode måde!).
Når nu der ikke var kage til dimissionen måtte vi jo tage på café bagefter, mine forældre og jeg.
Fredag aften var jeg til dimissionsfest på skolen. Jeg var hoppet i sort velour, hvilket jeg fortrød da der var ca. 1000 grader varmt til festen. Skoene fandt jeg lige i Føtteren til 25 bobs, glimmersneaks, jatak. De var gode at danse i – vigtigt

Vi var en flok tøser der mødtes hos mig inden festen, se hvor flotte vi er!

Bagefter tog vi på vietnamesisk restaurant på Vesterbro, for der var ikke nogen middag til dimissionsfesten (sådan plejer det ellers at være – men nyt kæmpe campus, nye tider!)
Og så tog vi videre til festen, hvor vi blev ret skuffede over at erfare, at festen simpelthen foregik i FORhallen i Campus, med dejligt skarpt lysstofrørbelysning!
Vi fik det bedste ud af det – et par øl og et par shots senere indfandt feststemningen og danselysten sig. Det var en god aften.

Lørdag plejede jeg mine tømmermænd hos mine forældre, der havde inviteret på frokost i anledning af min fars fødselsdag. Min storebror var også kommet hele vejen fra Jylland. Vi spillede gamle arkade- og Super Nintendo spil, rigtig hyggeligt!

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *