LIFE LATELY

…har Rasmus og jeg nydt at være blevet inviteret på frokost på Restaurant Shønnemann. Virkelig lækkert og meget imponerende smørrebrød! Jeg fik laks med flødestuvet spinat og porcheret æg samt en mad med kalvetunge og hønsesalat. Virkelig godt! Men vi er nødt til at komme igen engang, for det var virkelig svært at vælge mellem alt det lækre!

 …har jeg haft forældre, søster og nevø på besøg til aftensmad. Jeg lavede vegetarisk gryderet, og der var chili i. Mine forældre mente vist, at det var liiige til den stærke side, men Konrad – den lille champ – kørte det rent ind. Sådan.

 …det fedeste er at lege med nøgler og skuffer! Så moster og onkels skrivebord er virkelig et hit.

 …har jeg i.k.k.e. kunnet styre mig, da jeg spottede fine stjernestrimler i Søstrene Grene.

…har Rasmus og jeg hentet et “Too Good To Go” tilbud fra “Fontænen” på Frederiksberg Allé. Sådan en chokoindsmurt vaffel egner sig ikke rigtig til at blive transporteret på cykel, og den var måske også blevet lidt kedelig undervejs – MEN der var rigeligt med chokolade, både hvid og lys, så jeg var glad 😉 Vi må derind og få det friskt engang.

 …har jeg nydt at Rasmus stod klar med lækker mad, da jeg kom hjem efter halvanden times hulahopperier.

 …har jeg købt de fineste kålroser til mig selv:

 …har jeg tænkt at det var ærgerligt med al den regn, men dog virkelig nydt efteråret og de gyldne farver, når solen skinnede:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *