SAMSØ TUR RETUR

For et par uger siden var vi endnu engang en tur på Samsø, for at besøge Rasmus’ forældre samt hans farmor og farfar.

Det er jo lidt af en tur, først med tog…

…og så med færge!
Vi ankom fredag aften, og det var en stille og rolig aften. Lørdag stod vi op og gik en tur rundt i Tranebjerg. Bl.a. var vi inde i denne fine anktivitetsforhandler, hvor der var en japansk kunstner, der udstillede sine billeder. Så der var en helt flok japanere! Jeg blev så glad, da jeg hørte japansk, og havde lyst til at sige alt muligt til dem, men kunne ikke rigtig finde ud af hvad, og ville hellere ikke være en totalt crazy woman så gjorde ikke noget…. Haha!
Bagefter gik vi hen og kiggede på Samsø Råvarefestival.
– Jeg fandt ud af, at jeg ville være en riiimelig hot landmand. Eller noget, haha!
Og så prøvede jeg lige en hængekøje. Det var ikke dumt.
Søndag besøgte vi Rasmus’ mor der arbejder som frivillig på en lille gård, der er et museum. Så var vi rigtignok dus med dyrene!


Jeg var helt vild med de små grislinger! Nøj, de var søde!!

Der var også gæs!

– og en hest!

Og høns, og lidt grimme kyllinger.
Vi skulle også hente Rasmus’ lillebror og hans kæreste ved havnen. Så sad vi lige lidt ved vandet og ventede, meget smukt.


Søndag aften gik turen hjem til Nørrebro igen. Færge og tog passede så ringe sammen, at vi havde en times ventetid i Kalundborg…. Så kiggede vi lidt på byen. Den har da heldigvis sine pæne sider, som f.eks. stokroser…

…mintfarvede døre

Og små gamle huse.


På vej hjem i toget blev vi mødt af dette syn. En luftballon i det fjerne! Gad godt prøve at flyve i sådan en engang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *