LINOLEUMSTRYK

…er totalt meget moderne igen, tror jeg! Vi har lige været på et marked på Nørrebro, og jeg siger jer – der blev solgt linoleumstryk en masse.

Så er det heldigt nok, at jeg kan være smart og med på beatet – agtig, når jeg i mit linjefag (på pædagogseminariet) netop har leget med linoleumstryk. Jeg tror mange er blevet tvunget igennem det i folkeskolen – men for mig var det en debut. Men det var lige mig! Det er et nørklearbejde uden lige, og jeg kom også til at skære mig hele tre gange i samme finger. Og man er ret meget på røven, hvis man kommer til at skære forkert. Det kan jo ikke sættes på igen….
Jeg besluttede mig hurtigt for, at jeg ville lave et dyr. Og endte med en giraf. Først blev den tegnet op på linoleumspladen.

…og så skulle der skæres. Det tog sin tid! Nogle af de finere detaljer måtte jeg opgive at skære ud, dog, så jeg improviserede lidt undervejs 🙂

Og så var den klar til tryk! Uhhh, hvor spændende! Jeg blandede en meget mørkeblå farve til at trykke med, og kom den i maskinen. Første tryk havde alt for meget maling på, som satte sig nede i de fine riller, så der kom trykket ikke rigtig frem. Men da jeg trykkede igen næste gang med resten af malingen siddende blev resultatet sådan her:

Synes faktisk det ser fedt nok ud, at farven ikke er så “tæt” rundt om giraffen, selvom det jo skyldes, at der ikke er maling nok på nogle af fladerne. Det giver en cool effekt – synes jeg! 🙂

Jeg fik lavet i alt seks tryk den dag, hvoraf de tre er blevet gode. Jeg tænker, at jeg næste gang vil prøve at blande en ny farve at trykke i – nogle forslag?? Og så håber jeg, at jeg kan nå at skære et nyt tryk. Eller to. 😉

Den skal så meget i glas og ramme i den nye lejlighed!

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *