…sådan udtales “læder” på århusiansk! Og det kan godt være, at jeg ikke længere bor i Århus, men de 7 års bosættelse dér gør alligevel, at jeg altid tænker “læjer” inden i hovedet (men udtalen er nok mere en mellemting mellem “læjer” og “læder”)
Jeg har fået at vide af indfødte københavnere, at jeg ikke har ret meget dialekt (hvilket jeg egentlig synes er sådan lidt “æv”, for synes faktisk det er ret charmerende!) Men så er der andre, der mener, at jeg har meget dialekt (bl.a. af Rasmus?! og min svoger… )
Nå, men det var et sidespring, for det, jeg egentlig ville frem til, er at jeg simpelthen er blevet så glad for min lædernederdel igen! Den er ikke nogen nyhed i mit tøjskab, men den har egentlig altid være temmelig ubehagelig at have på. Fordi den har været for stram. Men nu er der jo røget lidt polstring, og pludselig er den verdens mest behagelige og praktiske nederdel at have på!
Således havde jeg den på (alt for) mange dage i streg forleden. Det smarte er jo, at man bare kan tørre det væk med en våd klud, når børnene tværer deres fedtede leverpostejfingre af i én. Dét er smart!
Og samtidig ser man smart ud. Win-win! 🙂
