JUL I ALPELAND

For en uge siden var Rasmus og jeg en tur i Tivoli sammen med hans mor, som var på Sjælland for at deltage i julemarkedet, der hvert år bliver afholdt hvor Rasmus’ mormor bor.

Det er altid så fint i jule-Tivoli!

Vi fik palæoæbleskiver! De var vildt gode, og kostede det samme som ikke-palæo-skiver. Jeg gad godt prøve at lave dem selv, men har desværre ikke en æbleskivepande…

De har skiftet russisk jul ud med jul i Alpeland. Jeg kunne nu meget godt lide russisk jul temaet, men selvfølgelig skal der noget nyt til indimellem.

Vi så illuminationer på søen til tonerne af Nøddeknækkeren. Åh, det var super fint!!

Juletræ i Quality Street (der er bare intet quality i Quality Street – synes simpelthen, det er sådan noget tarveligt chokolade! Og det er sgu altid sådan noget man får til personalestuen, haha!)

Ihhh, det er da fint, hva?

Selfie i spejlloft 🙂

Vi har nu to sølvkort i hver vores navne – fordi det ene fik vi for et år siden i mit navn, og det gælder året ud, og så har vi købt et nyt til den kommende sæson (hvor man så får julen med “gratis”) i Rasmus’ navn. Så vi kan tage to styks gratis med i Tivoli 🙂 Måske min søster og svoger vil med en gang… 🙂

2 Comments

Skriv et svar til Trine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *