MORGENDRAMA, BJERGBESTIGNING OG BUDA (ONSDAG I BUDAPEST, PART 1)

Onsdag morgen stod vi op – friske og veludhvilede! Eller… Jeg var ikke helt så frisk. Det var varmt at sove i lejligheden, og naboens hund havde stået og gøet om natten. Jeg har ikke meget til overs for hunde, der bare gør og gør – men i sidste ende er det jo ikke hundes skyld, men ejeren, der ikke opdrager den ordentligt. Jeg blev temmelig provokeret over at den bare stod i korridoren og gøede af os, mens ejeren stod ved siden af og sagde ingenting… Ikke at den gjorde os noget, den stod bare på afstand og gøede, men dét er også temmelig trælst! Det blev dog bedre i løbet af ferien, da vi tror at nogle af de andre naboer havde en diskussion med ham ejeren omkring det. Ikke at vi forstår ungarsk… Men det tror vi! 🙂

Det her var dog vores søde genbo. Jeg er nok bare mere til katte end til hunde (i hvert fald hvis det er hunde, der bare larmer…. og larmer….)

Smuk ejendom, vi boede i.
Dagen startede ellers ud med lidt drama (!). Dagen forinden var der kommet nyt låsesystem i porten indtil ejendommen. Men det virkede så ikke, da vi skulle ud onsdag morgen! Så vi kunne ikke komme ud…. Heldigvis kom der nogen, der skulle ind – og de kunne heller ikke komme ind. Den ene af dem var en gut, som arbejder ved den burgerrestaurant, vi var på den første dag, deres baglokale havde udgang ud til den baggård, der også tilhørte vores lejlighed. Han prøvede om han kunne gøre noget, men det kunne han ikke. Og med et “sorry guys” vendte han sig om. Og gik (!). Og så var det jeg sagde, “vi skal dælme da med ham!”. Ikke på vilkår om jeg ville efterlades i en port, hvor jeg ikke kunne komme ud. Desuden var jeg morgenmadssulten. Så vi spurgte ham venligt om vi dog ikke måtte få lov at liste os ud gennem restauranten? Det fik vi heldigvis lov til. Så kunne vi komme ud og opleve byen igen 🙂
Vi endte med at spise morgenmad hos fruccola. Her fik vi begge yoghurt med müsli og frugt, og jeg fik en omelet med laks og spinat. Virkelig lækkert og ok sundt morgenmad 🙂

Herefter stod dagens program på Buda. Altså den ene side af Budapest. Pest er det flade centrum, mens Buda er kuperet og fyldt med bakker og bjerge.

Vi gik over Elisabethbroen til Buda.

– og så stod den ellers på bjergbestigning! Her er vi foran springvandet ved monumentet af Skt. Gellért.

Smuk smuk udsigt var der hele vejen op af bjerget.

Skt. Gellért monumentet

Mange, mange trapper. Det var lidt hårdt i varmen. 

Skt. Gellért monumentet

Og mere smuk udsigt! Når vi de efterfølgende dage så bjerget og de steder, vi havde været fra Pest-siden, så kunne vi slet ikke forstå at vores fødder havde båret os helt derop!
Når det er sagt, så er det nu ikke så slemt at bestige bjerget. Der er fine gangstier hele vejen derop. Men det går selvfølgelig opad, og det kan mærkes! 🙂

Frihedsmonument på toppen af bjerget:

Og bunden af monumentet. Og hej alle turister, det var der, I var! 🙂

Ovenpå bjergbestigningen var det tiltrængt med en is 🙂
Herefter gik vi på vej hen mod Matthiaskirken. Denne smukke gade kom vi forbi. Det er især hér, at jeg mener at Budapest minder lidt om Prag 🙂

Matthiaskirke. Vi var dog ikke inde i den.

Det smukke tag på kirken.

Statue af Skt. Stephen og Fisherman’s Bastion i baggrunden.

Ja, jeg kan ligeså godt være ærlig og sige at jeg har lånt dette billede fra det store, fantastiske internet! Men jeg havde altså taget et selv, der var næsten lige så godt, men det ligger jo på det pistforsvundne memorykort.

Det kostede penge (ikke så mange, men enddog penge) at komme op i Fisherman’s Bastion. Det vil sige, den ene ende var faktisk gratis – men der var indrettet restaurant, så det var lidt svært at se det hele ordentligt samt tage gode billeder dér. Så selvom man måske kan tænke (som vi gjorde lige først) at “hmm, det var da lidt tamt at betale for at se”, så var det nu alligevel rart at man rent faktisk havde muligheden, uden at skulle vælte over restaurantstole og 117 andre turister. Desuden fik vi taget nogle gode billeder. Den slags betyder altid meget for mig – og derfor irriterer det mig også stadig med det skide memorykort, når jeg tænker på det! Men heldigvis tog vi også nogle med telefonen, samt jeg fik sendt et par til min mail, så jeg havde dem dér. Så det trøster da! 🙂

Mig på bastionen

Jeg er rimelig vild med det her billede! 🙂

….del to af vores onsdag i Budapest kommer en anden god gang 🙂

2 Comments

  • A + K = ♥

    Åh, endelig nogle der står ved, at de heller ikke bryder sig om hunde 😀

    Jeg er generelt ikke en (kæle)dyrs ven. Altså, jeg elsker dyr i naturen, har årskort til zoo, besøger landets dyreparker og nyder programmer i TV om vilde dyr.
    Men gider ikke klappe folks kat, er småbange for hunde, og ville hade at have et burfuld marsvin i eget hjem.
    Og nøj, man er åbenbart vældig usympatisk af den grund, hvis man spørger dyreejere – de bliver så fornærmedeover, jeg ikke synes deres inde-kræ er helt fantastisk 😀

    – Anne

    • Bex

      Søde og velopdragne hunde kan være skønne, og jeg drømmer også selv om en fransk bulldog (om mange år) 🙂
      Men hunde, der bare gør og gør og gør og gør. Århhh, dem har jeg virkelig ikke meget til overs for. Det kan viiiiirkelig irritere mig helt grænseløst, og så synes jeg faktisk bare at det er et dumt kræ. 😉

      Jeg er selv rigtig glad for katte, og vil også gerne have en kat en dag. Men jeg har flere tætte bekendtskaber, der ikke synes katte er specielt fantastiske – og selvom jeg ikke forstår det, så ville jeg naturligvis respektere det, og sætte katten i et andet rum mens de var på besøg, f.eks. Ville slet ikke blive fornærmet over det 😀 Det synes jeg er noget fjollet noget at blive. Det er en skide kat, ikke et barn 😉 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *