EN WEEKEND MED LIDT AF HVERT

Bum bum, så gik weekenden, og hvilken dejlig en af slagsen!

Fredag aften nød vi en omgang sushi fra Sushi Copenhagen. Muligvis det bedste sushi i København, og jeg HAR prøvet Sticks – men det her er altså også virkelig virkelig godt. Og normalt alt for dyrt til vores budget, så det er en luksus vi tillader os, når de indimellem har downtown tilbud.

Efter sushien tog vi ind til byen til det nyåbnede Taphouse, hvor vi mødtes med nogle venner. Taphouse er et sted, hvor man kan få over 60 fadøl. Det var meget hektisk og forvirrende, akustikken var dårlig, det tog lang tid før man blev betjent ved baren osv. Men men, vi hyggede nu alligevel i godt selskab – og en weissbier af den bedste slags skal man jo ikke kimse ad! Ahh, så drømmer man lige lidt om Berlin 🙂

Lørdag eftermiddag var jeg til fødselsdagshygge hos en veninde, jeg har gået i gymnasiet med. Hun er flyttet til København, hvilket jo er ret episk, bortset fra at vi ikke rigtig har fået set hinanden endnu, men altså det skal der da vist gøres noget ved, vi bor under 10 minutter fra hinanden på cykel! Jeg havde købt bogen “Kunsten at være kvinde” til hende, da jeg tænkte at den kunne være noget for hende – og hun havde godt hørt om den og blev MEGET glad, så det var jo dejligt!! 🙂

Hun havde disket op med både varm kakao, boller, lagkage og kagemand. Hallooo sukkerchok 😉 Det var rigtig lækkert. Vi var en 6-7 stykker og selvom vi ikke alle kendte hinanden var det bare super hyggeligt og snakken gik, så det var skønt!

Om aftenen var der jo Eurovision, og det skulle naturligvis ses. Når nu det blev holdt i Danmark skulle der også gøres lidt ekstra ud af det – synes jeg! Min søster og hendes kæreste kom på besøg og vi gik ikke ned på lækkerier! Cheesecake (ala LCHF), macaroons (ala overhovedet-ikke-LCHF-men-tilgengæld-fra-en-AMO-bagemix), hindbær, jordbær med chokolade, chips og mørk chokolade med mint. Dertil naturligvis asti. Haps haps! Vi havde stemmesedlerne parat og havde lidt forskellige favoritter. Jeg heppede på Østrig, Sverige og Holland.

Cheesecake og cheesecake 😉

På Ramasjang blev sangene tegnsprogstolket – og selvom man ikke skal grine af døve og tegnsprog (hey, jeg har faktisk selv læst til tolk!) – så var det nu alligevel ret underholdende hvordan de bare virkelig følte sangene og leverede fremragende fortolkninger – så blev de der kedelige ballader alligevel lidt mere underholdende 🙂 Respekt! Synes det var sejt gjort 🙂

– og her er vinderen så, Conchita Wurst! Vigtig sejr.
Vi sov lidt længe i dag (hvad sker der også for at Eurovision slutter så sent? Plejer det virkelig at slutte så sent? Okay nu lyder jeg 80 år gammel, hahahaha!). Om eftermiddagen gik vi hen til Valby Bakke og kiggede på DM i Kontorstoleræs. Skørt event… 
Så gik vi videre og endte i Valby, der har jeg faktisk aldrig været før men der er jo helt hyggeligt på Valby Langgade faktisk.
Valby Kirke: 
Vi gik videre gennem Carlsbergbyen. Jeg elsker de gamle bygninger!
– og elefantporten:
J.C. Jacobsens Have, en skjult lille plet i København.
Håber I også har haft en god weekend 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *