FØRSTE DAG I BARCELONA (MANDAG 14. OKTOBER)

Med det grå, regnvåde og blæsende efterårsvejr kan man nu godt længes tilbage til varmere himmelstrøg! Så som Barcelona. Vi havde den mest fantastiske uge, og var også bare super heldige med vejret. Solskin hver dag og 25 grader. Ikke dårligt!
Her kommer lige “lidt” billeder fra den første dag, som reelt bare var en aften. Vi landede i Barcelona sidst på eftermiddagen og brugte aftenen på bare at gå rundt og se lidt af byen.

Sløret selvportræt fra flyet. Flyveturen gik fint, desværre ikke helt turbulensfri og et par gange måtte vi ikke tage selen af. Det synes jeg nu tit, jeg oplever – men så lærer man jo også at vænne sig til det… Føler jeg bliver bedre og bedre til dét der med at flyve i hvert fald.

Vi havde lejet en lejlighed gennem airbnb. Selve lejligheden var ikke noget særligt, men fin nok. 1-værelses og med en liiidt dårlig seng. Og dobbeltdyne, hvilket vi bare ikke kan administere (eller, jeg hugger hele dynen…. det er ikke så godt…. ) Men lejligheden lå super godt, i den gamle del af Barcelona, super centralt men stadig lidt væk fra de største turisthorder. Og så var den meget billig at leje. Helt perfekt!! Kommer gerne tilbage til den lejlighed en anden gang. Den blev i øvrigt kun brugt til udlejning, og ham vi lejede af havde flere lejligheder, som han kun brugte til udlejning gennem airbnb. Så det var en helt business for ham. Han hentede os i øvrigt i lufthavnen for et mindre gebyr. Vi syntes det var rart at vi ikke skulle bøvle med offentlig transport og bare kunne blive kørt direkte til lejligheden. Det var lidt luksus! 🙂

Her var udsigten fra den franske altan i lejligheden og ned af gaden. Det var bare den hyggeligste gade!

En fin lille plads, som lå for enden af vejen. Der er så mange fine og hyggelige pladser i Barcelona, hvor indbyggerne gerne sidder om aftenen og hygger, det er så fint. 

På hjørnet af pladsen lå den fineste indretningsbutik med masser af dansk design. Sjovt at tage til Barcelona og så se en butik fyldt med HAY og Ferm Living 🙂

Endnu en fin lille plads i nærheden:

– og så mødte vi sørme også en kakkerlak! Det måtte jo foreviges, da vi aldrig har set sådan en fætter før. De findes faktisk også i Danmark (nok bare en anden slags) – men det vidste jeg faktisk ikke indtil for et par år siden…

Det er fantastisk at gå rundt i de smalle gader i Barcelona om aftenen. Så smukt:

Fine små kager hos en bager:

Grim rundkørselkunst:

Det var dejligt vejr, også om aftenen – dette billede er taget kl. 21.30 – så lækkert med lune aftener:

Vi gik ned til havnen:

Skulptur i vandet:

Et lidt sjovt hus:
Fin lille gade:

Disse skilte var der masser af:

Aftensmaden den dag blev i øvrigt en super lækker falafelrulle. Det lyder måske lidt sørgerligt, men jeg har aldrig fået bedre falafel! I stedet for at det blot var sørgelig icebergssalat der var, var der også revet gulerod og revet rødbede, bulgursalat, fetaost og flere forskellige sauces. Super lækkert og til ingen penge. Et godt tip hvis man gerne vil have et lækkert og billigt måltid og måske er på farten – f.eks. til frokost. 🙂

Det var slut på dag 1 i Barcelona.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *