LIBERTY LONDON

Efter vi havde spist lækker frokost satte vi kursen mod Libertybutikken. Det er ret skørt, for selvom jeg har været i London to gange før denne gang, så havde jeg aldrig været i Libertybutikken før. Jeg forstår det ikke, for den er jo svær at overse, som den ligger dér og skiller sig ud – og det er jo en gaaaaaaammel forretning! Men snakkede med min mor om det, og hun har heller aldrig været der (og de har ellers været i London en del gange, mine forældre)

Men nu havde jeg fået et tip om, at den skulle man altså bare besøge, og ja, vi behøvede jo ikke engang lede efter butikken – den er slet ikke til at overse, som den ligger på Regent Street.

Der er tale om et kæmpe varehus, med alverdens lækre – og temmelig dyre – sager. Suk. Nej, hvor havde meget fint, og jeg fik gramset lidt på diverse Zoe Karssen varer

Der er virkelig gjort meget ud af indretning og udsmykning af butikken – og det går lige i hjertet på mig! Faktisk var min kæreste også helt imponeret! 🙂

De har både tøj, bolig, møbler, sko, børnetøj, kontorsager, stof og alt muligt andet.

En ret så speciel kommode!!!

Flagranker og kæmpe papirbolde går jo lige i hjertet på mig 🙂

Vi købte ikke noget derinde, men jeg stod og savlede en jævn tid over disse fantastiske Nike Liberty sneakers:

Men de var meget, meget dyre! Over 1000 kr. tror jeg nok de kostede (og ja, de almindelige koster jo 900 (det har jeg bare ikke givet for mine) – så måske er det ikke såå slemt for noget, der så er limited edition – hvis man tænker over det – MEN – så alligevel. Synes ikke lige jeg havde penge til det, i hvert fald 🙂

Men Libertybutikken er helt sikkert et besøg værd, når man er i London!! Faktisk vil jeg sige, det er et must! 🙂

2 Comments

  • Trine

    Åh! <3 Ja sidder og gætter på at det var mig der tippede dig? Mener ihvertfald jeg skrev det da du søgte tips – for jeg ELSKER den butik!! Så smuk, og lige som jeg husker det med uendelig mange ting jeg bare havde lyst til at købe! 🙂

  • Bex

    Ja, søde Trine, det var nemlig dig, der gav mig det tip! 🙂 så mange tak for det!!! 😀
    Ja, man ku virkelig købe sig fattig hvis det var – lækre møbler, sko og tøj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *