WEEKEND MED SØSTER

Har haft den hyggeligste weekend i selskab med min storesøster. Hun ankom lige til aftensmadstid fredag og maden stod på… guess what.. nemlig! Pizza! Men jeg bliver ikke træt af det, og det er dejligt nemt og velsmagende.

Og se lige hvad hun havde med til mig? Hun har hæklet dette fine telefonhylster til mig – en lille telefonburka! Er den ikke nuttet? Min søster er bidt af en gal hæklepind, og hækler på livet løs. Det bliver til mange fine hæklerier, og pt. går hun og summer over at lave en blog med sine hæklerier. Fantastisk idé! – Vi skal bare lige have fundet på et genialt og catchy navn… (og de gode ER jo taget! grr.. Lige som jeg også gerne vil hedde aeblekinder, men det er der selvfølgelig allerede en fantastisk blog, der hedder :))

Lørdag lavede jeg morgenmad – ristede nogle boller og lavede smoothies med jordbær, banan og hyldeblomstsaft (MUMS!) og så tog vi ned i byen og kiggede i butikker. Vi var også i en brodeributik hvor min søster købte et par korsstingsbroderilærreder. Jeg gad også godt prøve at lave korssting! Hækling kan jeg ikke finde ud af, har prøvet at lære det, men puhh, jeg synes det er svært. Korssting kunne være sejt nok at sidde og nørkle lidt med. Jeg synes det er fedt at nyfortolke gamle former for håndværk, og brodere sjove moderne motiver. Vores fine pauseskærmspude (som man kan ane lidt her) har kærestens mormor broderet, og mønstret kunne også købes i den butik, vi var i (butikken hedder Broderi Moderne, og er meget inspirerende!)

Jeg forelskede mig lidt i denne julesok, som er totalt meget “over the top” men virkelig også ret nuttet og fin 🙂

Tænkte meget på min far, da jeg så denne pude.. Lakridskonfekt!! 🙂

Bagefter tog vi på den nye Sunset ved Klostertorv, og spiste frokost:

Senere om aftenen spiste vi det her:


Resten af lørdagen gik bare med at hygge. Søndag havde min søster inviteret på brunch! 😀 Egentlig ville vi spise på Klassisk65, men da vi ringede lørdag aften kl. 19 fik vi beskeden “gider I ringe om 2 timer, vi har mega travlt” (okay? Hvor lang tid kan det lige tage at skrive en reservation ned??). Vi ringede igen om to timer. Men så var der ikke flere ledige borde (..haha). Vi fik beskeden at vi kunne kommer kl. 11, for så kunne det jo være der var nogen, der var gået, og et bord, der var ledigt. Så det gjorde vi. Men der var ingen ledige borde. Sagen er den at der er to “seatings” – kl. 10-12 og kl. 12-14. Så at komme kl. 11 og SKULLE gå igen indenfor en time er måske heller ikke så fedt..

Så vi gik videre. Op til Kählers Spisesalon, hvor jeg jo har fået lækker lækker brunch en gang før. Men de havde heller ikke plads. Og det var jeg egentlig helt glad for, da mit øje pludselig spotter en ung mand ved buffetten, som står og tager frugtstykker på sin tallerken fra buffetten, uden at bruge den dertilhørende gaffel (!). Fair nok. Bagefter sutter han på hver enkelt finger. Godt og grundigt. Hvorefter han går videre til nutellaen. Den vil ikke så let glide af skeen, så han bruger da lige klør fem (!!!). Hvorefter han slikker på fingrene igen, mens han kigger sig rundt i lokalet – han er ikke specielt diskret… Jeg stod virkelig og måbede!! Og havde lyst til at råbe af ham og fortælle ham hvor fucking klam og dårligt opdraget, jeg lige synes han var. Men det gjorde jeg selvfølgelig ikke…

Til gengæld gik vi videre, til Café Stiften. Her var masser af plads og udemærket brunch! Og Verner Panton Globe lamper. Dybt suk. Sådan en VIL VIL VIL jeg bare eje en dag!

Meget klassik brunchtallerken, men ganske ok. Jeg må indrømme, selvom jeg synes Århus har mange og gode caféer, så halter de lidt bagefter København på dét punkt. Det er aldrig til at få plads hvis man ikke har reserveret bord i god tid i forvejen, og sådan er det ikke i KBH (siger min søster – er heller ikke min oplevelse). Og så mangler jeg bare den der “wauv” oplevelse ved brunch i Århus – det har jeg ikke prøvet endnu., En klassisk brunch er ok, hvis det hele er vellavet og gerne rigtig lækkert. Men ellers kan det godt være lidt kedeligt. Selvfølgelig vil jeg gerne have de klassiske brunchting, men nogle gange vil jeg gerne overraskes. Bare lidt.
Men Stiftens brunch kan bestemt anbefales! Er dog lidt træt af at man ikke kan få yoghurt OG pandekage (de har 3 forskellige brunches, så det var et valg mellem det ene og det andet, og jeg vil ikke undvære min pandekage…)

Et par timer efter brunchen tog min søster vejen mod København igen, og min kæresten tog til gengæld vejen mod det jyske.
Dejlig dejlig weekend, skønt med familiehygge! Lige hvad jeg trænger til, for det fisme ik for sjovt at være arbejdsløs, skal jeg hilse at sige.. Så dejligt at få tankerne lidt væk og bare hygge! 🙂 Om to uger står den på familiehygge igen, for så tager jeg nemlig til KBH, hvor både min mor og jeg skal besøge min søster.
Glæder mig helt vildt! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *