JULEMANDEN

Fredag aften var der åben by og julemand i Århus. Hvert år er der stor hurlumhej og optog og en julemand i en hvid cadillac, der skal tænde lystæppet ned af Strøget. Jow, jow…
Vi var selvfølgelig også dernede. Og jeg tog faktisk en masse gode billeder. Eller, det troede jeg at jeg gjorde. Men jeg er ikke så bekendt med at tage billeder med live-view (altså ikke gennem søgeren) og man skal åbenbart holde knappen inde ret så længe for den gider tage et billede, når man er i dét mode. Arhh, så ingen billeder på kameraet. SÅ dumt at knipse løs og så er der bare ingenting på kameraet!! 🙂
I stedet må I nøjes med nogle genbrugsbilleder fra da vi så julemanden i 2009 – det er jo samme show hvert år alligevel….


Lystæppet blev tændt, og det fik jeg dog et billede af. Og der var maaange mennesker.

Byen havde åbent til kl. 23, så vi gik rundt og kiggede. Og jeg købte en enkelt gave.

Julemarked på Clemens Bro:

Jeg kom også til at købe et par “gaver” til mig selv: Nilens Jord mascara – tiltrængt, det er næsten et år siden, jeg sidst købte mascara, så den var godt tør efterhånden. Hader bare at bruge penge på makeup, det er så kedeligt(!)  men heldigvis var der 20% rabat, det hjalp lidt.. 😉
Milka Julekalender. Had to have it. Bum.
Kirigami stjerne-sæt fra Djeco (sæt til selv at samle fine papirsstjerner). Har haft ret svært ved at finde ud af hvor det kunne købes, og har været lidt på jagt (synes det lød lidt sjovt!) – så da jeg endelig fandt det i Salling måtte det med hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *