FESTUGE

I dag har jeg besøg af min mor. Hun har nemlig været på kursus i dag i Århus, så da jeg havdef fået fri fra skole gik vi rundt i festugen sammen. Jeg lokkede hende med ind i lyslabyrinten Miracoco. Sidste år var kæresten og jeg inde i en lignende labyrint (det kan du se lige her og her) og det var en rigtig fed oplevelse.
Labyrinten lignede meget den, der også var sidste år, dog var kuplen i midten anderledes. Men det er meget meget smukt. Den er lavet af tynd plast hvor dagslyset så giver den oplysende effekt – det er helt naturligt lys.
Man går rundt gennem gange og kupler, og rundt omkring er der små “huler”, hvor man kan sætte sig og bare slappe af.

Loftet i en af kuplerne

Loftet i midterkuplen:

Optog også lidt film, det giver et fint indtryk af stemningen i labyrinten:

Bagefter gik vi lidt rundt i byen. Nede ved åen var de sædvanlige tumle-kugler:

Klostertorv er blevet til en strand. Ikke så spændende i blæst og regnvejr, men fed idé ellers.

..og på Storetorv er de i færd med et stort gademaleri:

Den obligatoriske festugepandekage introducerede jeg også for min mor. Denne var med skinke, ost og salat.

“Rebeltown” på Bispetorv, lavet af ArtRebels.

Her kunne man male på en væg, hvilket min mor straks kastede sig over! 🙂

Det færdige kunstværk 😀

Jeg eeelsker altså festugen. Jeg ved godt, at hvis man er indfødt ærke-århusianer, så hader man festugen. Fordi det er hamrende provensielt og kun tiltrækker folk fra provinsen og forstæderne, der skal ind og høre “Thomas Helmig Jam”. Men jeg synes det er godt – det er ikke altid, det er godt, men vi har haft mange gode oplevelser til festugen 🙂 (men okay, jeg er heller ikke ægte århusianer!)
Nogle gange kan man dog godt være træt af alle de mennesker, der uundgåeligt færdes nede i byen, når der er festuge….

Tidligere indlæg om festugen kan ses lige her, og der er indlæg fra 2010, 2009 og 2008 🙂

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *