BERLINER UNTERWELTEN

Søndag startede vi ud med at tage ud til Berliner Unterwelten Museum. Det ligger lige ved Gesundbrunnen U-bahn. Vi var så heldige at få de sidste to billetter til touren kl. 11(!!). Vi ville ellers have været der i god tid til at billetsalget åbnede, men pga. sporændringer i u-bahn og flere skift undervejs, var vi først derude ca. ½ time før touren begyndte.

Vi valgte en tour på engelsk, men man kan også komme på en dansksproget tour. Det koster 10 euro (7,50 med Welcome Cards) for en tour på 1½ time. Vi var på Tour 1, som er gennem en bunker fra 2. verdenskrig, men der findes også andre tours, man kan komme på. Man kan læse meget mere på deres hjemmeside (www.berliner-unterwelten.de)

Lige et billede ude foran billetsalget:

Disse billeder er fra deres hjemmeside og Facebook side, da man ikke måtte fotografere undervejs på touren Det var en rigtig spændende oplevelse, og jeg vil bestemt anbefale det til alle, der bare er en lille smule historieinteresserede. Jeg synes historie er rigtig spændende – kan være utroligt tørt at læse om, men når man har mulighed for at opleve det på sådan en tour her, og få fortalt historier undervejs osv., så er det altså noget, der rykker. Hvor tit har man lige mulighed for at komme igennem en vaskeægte tysk bunker fra 2. verdenskrig? Dét er altså spændende!

Selvlysende maling fra 1941, som stadig virker!

Lige overfor Berliner Unterwelten ligger Volkspark Humboldthain. Her er et vaskeægte “flaktårn” fra 2. verdenskrig, som blev brugt til forsvar mod luftangreb. Man kan gå op i tårnet, hvorfra man har en smuk udsigt over byen – og så helt gratis 😉

Udsigt. Her kan man se Rigsdagen (glaskuplen) og Potsdamer Platz lige bagved (den store hvide paraply)

Dejligt at hvile fødderne lidt 🙂

Der ligger også en smuk rosen- og blomsterhave i Volkspark Humboldthain. Her gik vi også lidt rundt:

..og hvad vi ellers lavede søndag får I at vide en anden god gang 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *