ONSDAG – TUR TIL KBH

Onsdag tog kæresten og jeg en smuttur ind til København. Det er noget af en togtur, men vi synes alligevel det kunne være meget hyggeligt. Jeg havde mine nye shorts på fra genbrug, som jeg fandt til 10 kr. De er ganske rare.

Inde i KBH gik vi lidt rundt og kiggede i et par butikker. Men der var bare aaaalt for mange mennesker på Strøget og omkring Købmagergade – de er ved at renovere fliserne, så det var lige lidt kaotisk. Vi var bl.a. inde i Abercrombie and Fitch – spøjs oplevelse! Tøjet er dyrt og ligner det grimme tøj fra L.O.G.G. afdelingen i H&M. De har ansat folk i butikken, der tilsyneladende ikke bestille andet end at sige “Hey, how’s it going?” og “Have a great day!”. Når man kom indenfor blev man budt velkommen af helt stram gut i bar overkrop – jo han var da pæn nok, men jeg står af når de er SÅ markerede, kan ikke lide når de ligner en Ken dukke med markeret hoftekam og går ned i en spids (hvis I forstår hvad jeg mener – det er klamt!!). Inde i butikken var der dunkel belysning og spejle overalt, som jeg var ved at gå ind i flere gange, og så duftede der helt særligt – det er jo også en del af deres koncept, at der bliver sprøjtet parfume ud i butikken. Jow, jow…

Vi besluttede os for at tage ud på Christiania, og passerede denne elefant på vejen:

På Christiania fik vi os en friskpresset appelsinjuice til deling ved Nemoland. Nu må man jo ikke tage billeder, men jeg tog disse i smug.. 😉 Der var også godt med hashtåger omkring os, og Pusherstreet er da mere eller mindre genopstået.

Det ser helt mærkeligt ud, at Christiansborg ikke har det irgrønne tag længere – jeg synes det er lidt ærgerligt, for jeg kan så godt lide den irrede farve. Men det nye tag er nu også flot, og sikke et arbejde! Og med tiden bliver det jo også irret.

Vi købte et par frokostpizzaer som vi spiste inde i Kongens Have. Vejret var skønt, og der var mange mennesker i parken – forståeligt nok.

…og så var der flere elefanter!

Senere ville vi hente vores cupcakes, som vi jo havde købt et værdibevis til helt tilbage i januar. Men værdibeviset gjaldt i et helt år fra købet, så vi vidste jo, at vi nok skulle få det brugt. Og dette var så dagen! Ih, hvor havde jeg glædet mig! Kaaaageeee!!!

Ved disken stod massevis af cupcakes linet op. Så fine!! Lidt svært “kun” at måtte vælge seks, når de allesammen så så gode og lækre ud….
Efter kageafhentning gik vi lidt videre, og var bl.a. forbi Københavns Rådhus, da vi opdagede at porten stod åben til den fineste lille gårdhave – der måtte vi lige ind og kigge.

Hjemme igen i det mere nordlige Sjælland lavede min storebror aftensmad. Krydrede karbonader og pasta med gorgonzola – SÅ lækkert!!

Efter maden gik kæresten og jeg en aftentur i den smukke natur. Solen var ved at gå ned, og lyset var så flot.

Tegners museum ligger tæt ved sommerhuset. Det er et museum, der ligger på en bakke på en øde mark, midt i ingenting. Udenfor museet er der en masse skulpturer. Det er meget fint at gå rundt og kigge på, og de står i skæg kontrast til den barske natur.

Museet er en stor, grå betonbygning, der ligner lidt en bunker.

Denne skulptur har vi udsigt til fra sommerhuset:

Hjemme igen var det aftenkaffetid, og tid til at afprøve de famøse cupcakes! Vi var 5 mand om at dele dem, da min søster ikke var hjemme dén aften. Vi valgte at dele alle kagerne, så vi kunne smage dem alle. Vi havde bestilt med blueberry, Red Velvet, italian almond, lemon coconut, liquorice og black and white, og det var lækkert at få afprøvet så mange smagsvarianter – de var virkelig gode allesammen. Min favorit er nok “black and white” – chokoladekage med hvid chokoladefrosting – namnam!

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *