STINE GOYA X WEEKDAY

Det er ingen hemmelighed at jeg synes Stine Goya er en af de mest interessante designere herhjemme i Danmark, og hun skiller sig ud med sine kollektioner der ofte involverer de mest fantastiske prints. Desværre er det ikke noget tøj, man har råd til på SU. Jeg har en enkel Stine Goya ting i garderoben – købt på tilbud, og jeg er utrolig glad for den! Nu er det vejr til korte ærmer igen, så jeg glæder mig til at iføre mig den igen 😀
Nå, men når nu man ikke har råd til Stine Goya under normale omstændigheder, så er det jo fantastisk med et co-lab! Det har hun før gjort – også med Weekday –  og med stor succes, hvor tingene stadig bliver solgt på Trendsales til overpriser!
Jeg synes ikke denne kollektion er lige så spændende, men der er da nogle fine ting imellem, og jeg vil helt sikkert tjekke det ud. Kollektionen lander i butikkerne 30. april, men allerede d. 29. kan man komme til “pre-shopping night”. Der er godt nok kapsejlads d. 29. så ved ikke om jeg også har mulighed for at komme ned i Weekday (på den anden side plejer jeg altid at blive jävlans træt omkring aftensmadstid efter at have drukket siden formiddagen, så det passer jo meget fint så..). Ellers må jeg være klar tidligt lørdag – der skal nok være rift om tingene, frygter jeg.. Nu må vi se.

Jeg synes t-shirten med dette print er rigtig, rigtig fin, og den vil jeg meget gerne kigge nærmere på. Den koster 200 kr, og minder meget om andre t-shirts hun har lavet, der typisk koster 500 – 800 kr.

Kjolen her er også fin, men jeg kan for det første ikke finde ud af hvad den koster, da den i sort koster 450 dkk men i den grå åbenbart kun koster 200 dkk. Det giver jo ingen mening, når det er samme model.. Den koster nok 450 så, og så har de bare skrevet forkert på hjemmesiden. Men man kunne håbe på at den var så billig 😉
Jeg kan heller ikke finde ud af farven, da jeg har fundet to billeder af den, hvor den på det ene billede er grå, men på det andet billede nærmere er rosa (?!)
Det ligner også lidt en kjole, man helst skal være meget tynd for at kunne bære – men nu må vi se. Ellers må man bare tage en størrelse større, hvis man ikke vil ligne et stykke sammensnøret skinke…

Men det bliver spændende at se tøjet “in real life” – jeg skal da helt sikkert ned og lure på det 🙂 Der er jo også lige kommet penge der, så må man godt.. 😛
Det er heller ikke sikkert, jeg køber noget – men er dog umiddelbart meget fristet af t-shirten. Jeg ved liiige hvad jeg ville parre den med 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *