SEMLOR OG HYGGE

Fredag eftermiddag startede jeg ud med at drikke et par billige fredagsøl med min veninde. Vi var på en bar, hvor vi var de eneste ud over hendes søster som stod i baren. Det var hyggeligt at få snakket, når man sådan er i praktik væk fra hinanden er det jo lidt underligt, når man er vant til at se hinanden i skolen hver dag.

Senere fredag bagte jeg “semlor”. Det er svenske fastelavnsboller, og jeg har længe ønsket mig at prøve at smage dem. Jeg læser en del svenske blogs, og derigennem læser man jo også om svenske traditioner – det er meget skægt! De har en hel “semmeldag” hvor de bager disse “semlor”. Ih, de svenskere er heldige. De har også “lussebolledag”. Hvad har vi i Danmark?! Jeg vil også have en dag, hvor jeg kan fråde en eller anden kage og undskylde det med at “jamen det er jo kartoffelkage-dage, så må jeg godt!”

Anywho, semlor er egentlig bare almindelige gærboller med kardemomme i (hvad er det lige med svenskere og kardemomme?!). Når de er bagt skærer man så et hul, graver indmaden ud og blander dette op med marcipan og lidt mælk, kommer fyldet i hullet og lidt flødeskum udenpå, og så et låg på og lidt flormelis. Jeg synes de er rigtig gode, for jeg kan ikke sååå godt lide wienerbrødsdej (måske fordi jeg har læst at de ælter smør ind i dejen 27 gange.. 27(!!!)).
Så hellere end god gærdej. Som jeg prøvede at lave lidt fedtfattig, og flødeskummen er også lavet af Cremefine til piskning (som tager et år at piske, men hey, halvt så meget fedt..)

 
Lørdag formiddag fik jeg besøg af to skønne veninder og den enes lille babydreng. Vi hyggede i mange timer med semlor, snak og en gåtur i Bruuns. Vi smuttede også liiiige forbi Sunset og spiste frokost. Mmm.. 🙂
Det var bare så hyggeligt! Gode veninder er guld værd 🙂

Måtte lige forevige babydrengen som han lå der, pakket godt ind i voksipose og dyne og den sødeste lille fleecedragt og kiggede skeptisk ud på verden og os. Kært! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *