Bowling på en regnfuld onsdag :)

I betragtning af at det har været onsdag (den værste dag i ugen – ved ikke hvorfor, det er bare altid sådan en lang og grå dag) så har det faktisk været en ganske fremragende dag 🙂
Jeg startede dagen ud med at spille Sims 3 på computeren. Havde lovet mig selv, at når eksamen var overstået, så skulle jeg altså spille det igen! Det er længe siden, jeg sidst har leget med det, men det er nu hyggeligt 🙂
Omkring frokosttid tog kæresten og jeg så ned og bowlede. Vi havde købt et tilbud gennem Sweetdeal, så vi kunne bowle 1 time og få 1 burgermenu (altså med cola og fritter) for 42 kr pr. person. Så det var da ok! Og ganske hyggeligt på sådan en regnvejrsonsdag.
Det er godt nok længe siden, jeg har bowlet, og det gik heller ikke videre godt i dag. Den største bedrift var vel den ene spare, jeg lavede. Til gengæld præsterede Hr. Kæreste lige at lave 3 strikes i træk. Plus mange flere, og spares.. HRMF!
Det var rigtig hyggeligt med lidt kvali-tid som sådan en post-eksamensræs-ting 🙂
I dag har jeg også været til RetroMix i Fitness World, og så har jeg været til pub quiz sammen med 3 veninder fra studiet. Vi vandt ikke, men kom heller ikke på sidstepladsen. Så helt bløde er vi vel ikke? 🙂
Lidt billeder fra vores bowlingtur 🙂

 Bowlingsko i str 50!!

2 Comments

  • Trine

    Det ser rigtig hyggeligt ud! Jeg ELSKER at bowle, der er mange der ikke forstår mig – men jeg er nok også lidt mormor, elsker fx også banko og smørrebrød 😉

    Det var godt nok også billigt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *