GLAD PÅSK!

Onsdag eftermiddag satte vi kursen mod Holstebro. Her skulle vi fejre påsken sammen med mine forældre og søskende.
Vi har haft nogle virkelig hyggelige dage, spist god mad og spillet en masse wii. Min mor er ret hård til det dersens bowling, meeen nu har jeg da også efterhånden fået tag på det. Så jeg har faktisk highscoren lige pt 😉

Vi har købt Wii Sports Resort, og det kan bestemt anbefales! Vi elsker at spille 100 pin bowling 😀
Min søster havde købt en sjov æbleskræller til mine forældre. Den er virkelig smart!! Rasmus og jeg håber at man kan få sådan en i Imerco, for der har vi nemlig et tilgodebevis til!
Lørdag tog vi bilen ud på landet, til en butik der hedder “Smukt og Brugt”. Det er en butik fyldt med genbrug/antik-ting men også nye ting til hjemmet fra f.eks. House Doctor og PIP studio. Det er meget “shabby-chic” men super hyggeligt, og meget meget fint 🙂
Min søster, mor og jeg fik meget tid med at gå rundt og kigge derude. Butikken var i to gamle staldbygninger inkl loft, to fine små skurvogne og på loftet i stuehuset. Super fint indrettet med masser af ting overalt!
Vi fandt allesammen noget, som vi købte med hjem. Jeg købte en fin kaffekande til en 20’er og noget sødt retrosengesæt. To sæt for en hund. Og Rasmus synes det er frygtelig grimt, men han accepterer det heldigvis (det er jo også mørkt, når man sover!) 🙂
Bagefter tog vi ned i byen en kort stund, men der var alt for mange mennesker!! Jeg fandt dog en fin neglelak i matas. Tænkte at den ville passe godt til mine sandaler, som er sorte og grå.
Og til slut lidt blandede billeder, som vi har taget. I aften tager vi toget hjem mod Århus. Jeg skal nemlig mødes med min studiegruppe i morgen kl. 9. *suk* det er tidligt 😉




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *