Sol og minder

Jeg må erkende, at jeg har et meget ambivalent forhold til solskin. Bevares, det er da dejligt og flot når solen skinner. Men det er varmt, det stikker, det brænder, man sveder og kan ikke få vejret. Fedt? Nej!!
Jeg foretrækker nok mest at sidde i skyggen og kigge på det fine solskin, og så gå ud i det ind i mellem. Men skyggen er bedst!
Måske skyldes det også, at jeg gennem hele livet har været plaget af soleksem (sommetider i meget voldsom grad) samt 2. og 3. grads forbrændinger foretaget af netop solen (no shit, og av av av!!)
Jeg kan da godt grue lidt for, om det kan få nogle konsekvenser at jeg ofte er blevet så forbrændt. Heldigvis er jeg da blevet bedre til at huske solcremen – og gå ind i skyggen!
Allerværste episode var da jeg var 10 år gammel, og var en hel dag (altså seks-otte timer) i høj sol i friluftsbadet. Uden solcreme. Jeg var fuldstændig branket på ryggen bagefter og som bonus havde jeg også lige fået væskefyldte blæner og små sår. Og så havde jeg det rigtig skidt, små frøs og blev pakket ind i min fars for store skjorte. Jeg kunne ikke sove på ryggen, da det gjorde alt for ondt (men jeg foretrækker nu også at sove på maven).
Her er lige et billede af hvordan jeg så ud (det er et billede af et billede, derfor blitzen.)
Den “flotte” røde farve blev heldigvis brun. Og så meget farve har jeg hverken fået hverken før eller siden. – Heldigvis.
Da jeg kiggede fotoalbummerne igennem faldt jeg også over dette billede, hvor jeg er 12 år gammel. Jeg kan ganske tydeligt huske den ferie – jeg kan faktisk huske nærmest alt fra den! Lige fra hvad vi fik at spise til morgenmad, til hvilke gaver der lå i den morgenmadsæske, til hvordan ferielejligheden så ud, til hvordan vi tilbragte den uge med forskellige aktiviteter, til hvilke ting jeg købte inde i Ebeltoft til min sætterkasse, til hvad jeg fik i fødselsdagsgaver… og så købte jeg en fin hat! Ja, det er helt vildt at kunne huske alt det. Også derfor finder jeg det utroligt at det nu er 11 år siden! Jeg synes jo ikke det er længe siden – og så alligevel.. Jeg husker det jo bare så tydeligt. På billedet her er vi i Djurs Sommerland. Det var vi på min fødselsdag. Jeg havde mine nye øreringe i ørene, som jeg havde fået i fødselsdagsgave af mor og far, og så gravede jeg guld ved siden af Søren Kaster – han var Jeopardy vært på det tidspunkt..
Sikke spinkel jeg var dengang – se dog mine arme! Det er vildt at se tilbage på, for dengang syntes jeg bestemt ikke at jeg var spinkel. Jeg følte mig klodset og klumset, men det var jeg nu nok også. Måske pga mine spinkle arme, der pludselig blev meget lange og dermed svære at styre.. – ja, det er jeg så ikke helt vokset fra endnu, hm hmmm.. Mon jeg nogensinde gør det, eller er alt håbet tabt?!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *