Alle Gode Gaver!



Jeg har fået de bedste gaver af Rasmus! I den lille blå pakke, lå en pakke fnugruller og et langt sødt brev han havde skrevet til mig samt et billede af det ur, jeg får med posten (det er købt på nettet, så det skal lige nå frem. Glæder mig til det kommer! Det er rigtig fedt. Digitalt ur fra Casio med hvid rem!!) I den anden pakke var der headphones. Store, hvide og pinke. Meget seje faktisk:D
Rasmus havde også en ekstra lille ting i ærmet, da han havde bestilt bord på Marco Polo. Så jeg blev også inviteret ud at spise!! Det var rigtig lækkert, men jeg ærger mig stadig over at de har ændret deres menukort, sådan at min livret ikke længere er at finde.. øv! Men jeg fik lam og det var også rigtig lækkert. Bagefter gik vi en tur langs Åboulevarden og fandt ud af, at Café Ziggy sælger is fra Dolce Vita! Så fik vi lige tre kugler som dessert:)

Lige nu er Rasmus ved at pakke til Samsø festivalen, og det er såmend meget underholdende at se på;) Han tager afsted til Samsø idag, og jeg kommer til at savne ham rigtig meget. Men jeg tager til Holstebro mandag eller tirsdag så helt alene kommer jeg heldigvis ikke til at være:)

Lige om lidt, det vil sige klokken halv tolv, skal vi spise brunch på Italia. Uh, det bliver godt!
🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *