Idag skal jeg høre Anne Linnet!!

Dadadadaaaa..

Da jeg var nede i byen i formiddags, og ordne et par ting (købe nyt buskort, posthuset mm) gik jeg lige ind i H&M. Og helt tilfældigt hænger der så denne buksedragt/jumpsuit. Lige i min størrelse. Så jeg tænker jeg lige må prøve den.. Og overrasket som jeg er over hvor godt jeg (selv synes) den sidder, så blev jeg jo nødt til at købe den. Det er klart. Synes altså den sidder ret så godt, og så er den bare SÅ behagelig. Og så var den utrolig billig. Jeg elsker H&M!! Eneste ting, der er en lille smule irriterende, er at den har bryder ryg. Dvs. at man så kan se BH stropperne.. Så enten skal man bare sige pyt med det, eller tage en stropløs bh på. Eller en med halterneck (som jeg ønsker mig!!) Nå men smider lige et par billeder af mig i den famøse dragt:

Tænker at jeg måske skulle have den på i aften.. Når jeg skal i Tivoli Friheden og høre Anne Linnet. Jeg skal mødes med nogle andre fra klassen inde i byen til en sandwich, og så cykler vi ud til tivoli bagefter. Glæder mig.
Har lige solgt fire ting mere på Trendsales, så jeg bliver jo helt rig -eller..:D hehe, men jeg har da tjent 670 kr. på det, og det er minus de 175 jeg købte den kjole for. Så det er da bare fedt! Tænk at rydde op i sit tøjskab, og få penge ud af det.
Har lige opdaget denne superfede svenske butikskæde “Monki”. Som desværre KUN eksisterer i Sverige.. Øv, hvorfor står jeg ikke lige og skal til Sverige? Jeg gad faktisk rigtig godt tage til København i en uge og lege turist, og så tage en heldagsudflugt til Malmø. Fordi man kan. Og fordi man så lige kunne tage en ekstra shoppetur der=) hihi.. Og se lidt af Sverige..
Men prøv lige at se så fine ting de har:

1. En blå kjole. Fordi blå er evigt fint!
2. Højtaljede bukser der også er lidt baggy. Tror de ville være ret fede!
3. Tørklæde, som er ternet. Altid godt..
4. Har set toppe i Vero Moda og H&M som ligner denne, hvor jeg har tænkt hvorfor er det dog ikke en kjole.. Og her er så en kjole.. Rigtig, rigtig fin!
5. Overrasker nok de fleste fordi det er pangfarver (!!!) men jeg synes denne kjole er så sommerlig, og den minder mig om Solero is… Og så har jeg en (stor) ting med t-shirt kjoler. Især oversize. Det er så yderst behageligt!
6. Samme kjole som den sorte. Bare i pudderlyserød! Endnu finere!!
7.Buksedragt.

I aften er det jo at Sex and the City filmen har premiere. Glæder mig til at se den, og om den lever op til “hypen”. Uanset hvad, så skal SKAL S-K-A-L jeg ind og se den i biografen med min søster. Helst snart!! Jeg kan ikke vente.. Vi er nemlig store fans af serien! Den er vores yndlingsserie!! Jeg tror ikke jeg bliver skuffet over filmen, bliver bare glad for et gensyn med karaktererne, og jeg glæder mig til at se Carrie i en masse fine kjoler;)



Så også lige True Hollywood story om Sex and The City igår. Det var jo fantastisk.. hihi.

Nå, jeg vil lige gå igang med opvasken og sådan nogle kedelige ting inden jeg skal cykle ind til byen. Ciao!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *