Bytur i Fredericia

Har igen haft en ret hektisk weekend. Det er nu hyggeligt nok, men jeg ser frem til på torsdag hvor jeg skal hjem til Holstebro og bare slappe helt af. Det trænger jeg efterhånden til. Jeg synes tiden går så hurtigt, og jeg føler ikke jeg har tid til at lave alt det jeg gerne vil, og lave ting med de mennesker jeg gerne vil, også fordi der pt. går to aftener af min uge på at arbejde, og så vil man jo også gerne være sammen med kæresten, og nogen gange vil man bare gerne være alene…

Var ude at spise med Rasmus samt hans mor og lillebror fredag. Vi var på Jacobs BBQ og sad i deres gårdhave og spiste god mad. Det var rigtig hyggeligt, og god mad. Og så fik vi lige en Paradis is til dessert. Så kunne jeg altså heller ikke rumme mere!! 😀

På vej hjem gik vi forbi Salling, hvor de andre skulle låne toilettet. Imens kiggede jeg på tøj i stueetagen, hvor der var en masse fedt tøj der var sat ned med op til 70 %. Der var virkelig meget fedt tøj fra Diesel, Minimum, Won Hundred og en masse andre fede mærker som jeg normalvis ikke har råd til. Jeg havde faktisk været i Salling om eftermiddagen, men her til aften var det et noget andet udvalg af tøj, der hang der syntes jeg.. Mange flere t-shirts. Og til min store glæde og begejstring, fandt jeg en oversize t-shirt kjole fra mærket Won Hundred af samme type som den med papirclips. Denne er bare hvid, og har et helt andet meget cool print. Har haft kig på den siden februar tror jeg, men synes 500 kr er alt for meget for sådan en t-shirt, og jeg har siden gået og ventet på at den evt ville blive sat ned. Og så hang den der, sat ned til 200 kr!! Så måtte jeg slå til, og glad var jeg for det gode kup. Endelig blev den min!;) hehe..

Rigtig fed sammen med et par strømpebukser eller leggins.
Billedet er fra Trendsales. Og der forlanger de stadig mere for den.. Tsk. Det er det dumme ved Trendsales – har dog aldrig handlet der, men sælgerne tror altid de kan få lige så meget, som de selv har givet for tingene. Og det kan man altså ikke forvente.. De har faktisk også meget fedt wonhundred tøj derinde. Også denne t-shirt kjole, som ville være fed hvis jeg vidste hvad det statement der står hen over brystet betød..
Jeg synes det er åndssvagt, at gå rundt med tekst på sig som man ikke ved hvad betyder (kan godt ske det bare er mig, men det sender jo et signal, et statement, så et eller andet sted bør man da vide, hvad det er for et statement man sender ud i sin omverden via sin t-shirt) Det kan godt ske det bare er mig der er herredårlig til engelsk (bortset fra at det er jeg ikke) men jeg har simpelthen aldrig set de to ord kædet sammen før. ”The up” –hvad betyder det?? Hvis nogen ved det, må de endelig sige det til mig, for det har irriteret mig lige siden jeg så den t-shirt for første gang for snart et år siden.

Resten af aftenen hyggede Rasmus og jeg, spiste popcorn og drak cola og så diverse programmer på www.dr.dk/bonanza. Jeg kan kun anbefale den side, selv har jeg haft meget glæde af at gense diverse programmer fra min barndom. Det er altså skægt at kunne se programmer som ”Husk lige tandbørsten”, ”Dahlgaards Tivoli”, ”Hund og hund imellem” osv. Alle programmer står meget klart i min erindring, og det var ret sjovt at se ”Tandbørsten” igen. Det vækker gode barndomsminder, hvor man sad foran tv’et lørdag aften med sit ugentlige lørdagsslik og det var bare hygge!! Og jeg prøvede hver gang at overtale mine forældre til at blinke med lyset – måske var der faktisk engang hvor jeg gik ud i entreen for at blinke med lyset.. Eller er det bare noget jeg bilder mig ind? I hvert fald mente jeg at det da ikke kunne skade at blinke med lyset. Det KUNNE jo være de lige befandt sig udenfor Særkærparken 62;)
Nå, men lørdag morgen tidlig skulle jeg møde på arbejde. Jeg skulle bare lave køkkenrengøring, men det er for så vidt også svært nok. Faktisk er det så svært at gøre det så 110 % i orden som ISS forlanger det, at jeg har fået en advarsel! Så jeg overvejer da ærligt talt MEGET kraftigt at finde noget andet, for det er hårdt og enormt frustrerende når man føler man gør sit allerbedste, og det ikke slår til. Jeg magter ikke en hel sommerferie, på den måde. Så sådan ligger det med det. Min arbejdsgiver var nemlig forbi lørdag da jeg gjorde rent, for at sige det til mig som det var. Og det er da fair nok, kan godt forstå at det skal være HELT perfekt det hele. Men hvis jeg ikke kan levere det, så er jeg jo også nødt til at sige adjø.. Også for deres skyld, faktisk.. For det er også surt for dem. Man tænker bare ”Kan jeg ikke engang finde ud af at gøre rent?!” men tro mig, det er altså ikke bare lige ud af landevejen. Det skal være 110 % i orden, og der må ikke være det mindste. Og det er ikke fordi jeg tænker ”Hold da kæft hvor er det sippet!” eller noget, for jeg kan sagtens forstå at det SKAL være sådan. Jeg føler bare ikke jeg kan gøre det så godt, som der kræves. For lige meget hvad jeg gør, så er der altid noget. Selvom jeg føler at jeg virkelig har gjort det godt, og været OVER det HELE. Og det gider jeg egentlig ikke mere.

Men efter arbejdet tog jeg så hjem, og slappede af og tog mig en skraber. Gjorde mig så klar, og gik over til Damager Kollegiet ved Viby Torv, hvorfra vi var fem tøser der skulle køre. I Lises storebrors bil. I Fredericia skulle vi over til Lisabella fra klassen, og hun havde lavet mad til os. Tortillas! Lækkert.. Vi var en del fra klassen der, og det var rigtig hyggeligt. Omkring kl. halv tolv, gik vi nedad mod byen og ind på et sted, der hedder Galmathias. Det er det sted, hvor alle de døve i Fredericia og omegn kommer. Og bartenderne og dørmændene er så vant til de døve, at de forstår tegnsprog (eller i hvert fald når der bliver bestilt øl og cult shakers og diverse) Det er meget fedtJ Så der var rigtig mange døve derinde af Lisabellas venner, og det var sjovt nok at få snakket noget tegnsprog, og jeg følte mig også bekræftet i at ”det her kan jeg godt” og det var rigtig rart når jeg nu føler jeg har haft lidt dårlige oplevelser til prøveeksaminerne. Det eneste, der var lidt irriterende ved stedet var, at der måtte ryges (dog ikke ifølge loven, men røget blev der altså, for ellers ville der være slåskampe udenfor..) Så mine øjne og hals havde det ikke så godt til sidst, og mit tøj skal bare direkte i en vaskemaskine nu.. Føj! Men der var gode priser derinde, vi fik en rigtig god drink som kun kostede 30 kr. Til sidst var jeg og Louise Kusine ved at være trætte, så vi fik nøglen af Lisabella og gik hjem og lagde os til at sove. Senere kom de andre så (der var også en del, der var taget hjem tidligere på natten med nattoget) så vi var kun 5 der sov hos Lisabella, og en tog hjem allerede lidt over 10 om morgenen. Jeg tror vi sov indtil kl. 12, og så var vi lidt længe om at stå op og blive færdige. Omkring kl. 14 tog vi på Mc Donalds i Fredericia, og fik alle sammen en Big Mac menu. Og er det bare mig, der er blevet voksen lige pludselig eller er burgerne bare helt vildt små?! De fylder jo ingenting!!

mig og Louise Kusine på Galmathias

Ja, der blev spist op. Bortset fra Lisabella (stram op!;))

Efter McD kørte vi mod Århus, og Stine Guld og jeg fulgtes på gåben fra Damager til Fakta. Da jeg kom hjem smed jeg mig direkte i en seng, og så kom Rasmus fra arbejde. Han var heldigvis frisk til at tage i Fakta og handle ind til aftensmaden, hvor vi lavede.. burgere! For at det ikke skal være løgn, hehe.. Det var det, han havde lyst til og tja, jeg kunne da godt spise en burger til egentlig, så det blev sådan. Nu sidder vi ved hver vores computer, og Rasmus har hugget nettet (den bølle) så jeg keder mig og har nu skrevet et blogindlæg på ca. 1500 ord! :S ) Så nu må jeg hellere stoppe inden jeg trætter mine kære læsere yderligere..:)

Godnat og sov godt!:)
ps – der er nye ønsker;) :http://rebekkasteens.blogspot.com/2008/04/3-mneder-til-min-fdselsdag-min.html det, der er markeret med fed er det jeg ønsker mig mest i øvrigt.. Som f.eks. en PUNG! Den er ved at være godt metaltræt i lukningen min gamle, hvilket betyder at kortene sommetider vælter ud i hele min taske når pungen går op..:S

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *