Min weekend – forår!!

Fredag: Det (knap så) glade pizzabud
Fredag aften kom to piger, Lise og Louise KP fra klassen om til mig, for at spise pizza inden vi tog om til fredagsbar i ungdomsklubben Globen. Først havde vi ringet til Rundhøj Pizza og vi havde afgivet vores ordrer på tre pizzaer. Da vi så spørger hvor lang tid der går, og manden i den anden ende svarer at der går halvanden time, så siger vi at det er ligemeget for vi står og skal til at i byen, og kan ikke vente på det. Det er bare i orden, siger han. Vi ringer så til et andet pizzaria, får vores pizzaer og har spist dem op, da det ringer på døren igen. Derude står så en ny pizzamand med tre pizzaer!! Han spørger om vi har bestilt pizzaer, men vi er meget forvirrede og siger at vi HAR fået pizzaer fra Viby Torv. Han går så igen, og ringer til Lises telefon (det var hende der ringede og bestilte). Men vi gider ikke tage den, for vi er lidt nervøse lige der!! Så ringer han på endnu en gang og spørger om det ikke var vores telefonnummer, hvortil vi nærmest bliver nødt til at svare nej da vi allerede har sagt at vi ikke har bestilt pizzaer og alt muligt – vi var ret forvirrede.. Manden bliver ret sur, og går igen med de tre pizzaer. Senere går jeg ud i mit køkken igen, og kan igennem ruden i min fordør se at han lige er kommet tilbage og har klasket en pizza ud over det hele.. Det så sådan ud:

Knap så lækkert!

Jeg måtte samle pizza op i regnvejret

Bagefter kørte vi hinanden lidt op, og blev lidt paranoide!! Vi tog over i Globen lidt i otte, og det var en rigtig hyggelig aften vi havde der. Tror vi var seks stykker fra klassen derovre, og så måske 7 – 8 døve. Det var fedt at komme ud og få brugt sit tegnsprog i “den virkelig verden”, og have en god oplevelse med det. Men de var nu også søde og var tålmodige, og satte tempoet ned. Jeg tog bussen ud til Rasmus sent om aftenen, og måtte så gå fra Stjernepladsen og ned til Vestervang i øsregnvejr og med tynde lærredssko… De var plaskvåde, og de gnavede, øv! Men det var hyggeligt at sove hos Rasmus, og det gjorde det også lidt lettere at jeg var der, når jeg skulle tage toget 9:32 lørdag formiddag til Horsens..

Lørdag: Besøg hos Rikke i Horsens – Vi så Raiden!:D

Lørdag formiddag tog jeg toget til Horsens for at besøge Rikke. Vi gik rundt inde i byen, og kiggede og i H&M blev jeg nødt til at købe et par hvide gårdsangersko til mine stakkels fødder. De var helt smadrede fordi skoene havde gnavet sådan. Desuden var de stadig våde! Så jeg købte mig lige til lidt mere komfort for fødderne, det kostede også kun 70kr så det var i orden. Jeg fandt også et par strømpebukser i lækker kvalitet derinde, skal da vist lige have mig et til par derfra! Det er så dejligt man bare kan gå i strømpebukser nu!! Tilsidt fandt jeg et fint pilgrim armbånd der var sat 50% ned. Mine indkøb blev altså således:

Da jeg kom hjem bemærkede jeg hvor godt mit armbånd passer til min blå kjole med blomster i samme farve:

Vi spiste frokost på noget, der hedder Bryghus caféen inde i centeret Bytorv Horsens. Det var rigtig lækkert! Mens vi sad og spiste undrede vi os over, hvorfor så mange folk begyndte at stimle sig sammen ude i centret. Så viste det sig at det var fordi Raiden skulle spille. Det var nu meget sjovt med lidt musik til maden, og så alle de gode gamle boyband klassikere! Hehe..


Da vi var færdige med at gå rundt nede i byen, tog vi hjem til Rikke. Hende og kæresten har fået ny lejlighed, og den var bare lækker! Stor i to etager med stue, stort kontor, soveværelse og lækkert badeværelse. Lejligheden er rigtig stor og har masser af skabsplads. Nice!! Og badeværelset, ja det var simpelthen så fedt. Spabad.. og to brusere!:D Der var lissom en væg for enden af badeværelset, hvor der så var en åbning på hver side. Og bagved væggen var der så bad med to brusere. Sejt!! Så kan man jo gå i bad sammen og alligevel have hver sin bruser!! hvis jeg nogensinde skal lave et badeværelse, så skal det også have sådan to brusere.. OG et badekar..:)

Vi hyggede hjemme i lejligheden, og så tog vi lige ud at cruise lidt i Horsens og Gedved. Rikke går på pædagogseminariet ude i Gedved, så vi kørte lige derud og så på det. Kl. 17:50 tog jeg toget tilbage til Århus, og så tog jeg hjem til mig selv og hyggede mig om aftenen. Så tog jeg den sidste bus ind til Rasmus, fordi jeg tænkte at det kunne være lidt hyggeligt at vågne op sammen og bruge søndagen sammen. Han var til tutorfest, og kom hjem kl. halv fire ca, stang-bacardi og meget underholdende!:) hehe.. Han væltede rundt og gik ind i alting. Jeg fortalte ivrigt om hele min dag, og hvad jeg havde oplevet og dagen efter kunne han selvfølgelig ikke huske det, så jeg måtte fortælle det igen.. Desuden havde han blå mærker over hele kroppen, fordi han åbenbart ikke har kunnet styre sin grovmotorik i al sin fuldskab. Tsk tsk!!

Søndag: Burger, is og skovtur – kærestehygge big time!!:)

Ja søndag havde Rasmus så riiimelig mange tømmermænd! Han kom først ud af sengen ret sent, og kunne næsten ikke gå fordi han var så øm. Og han var da også lige ude at ofre sig et par gange..:S føj da. Men efter han var blevet vertikal og nogenlunde frisk, fik vi hentet burgere fra Byens Burger. Så lækkert! Senere gik vi en tur op på Trøjborg og spiste is på Dolce Vita (nu lyder det som om jeg er der hveranden dag, men.. det er nu ikke standard) og jeg fik en is med lakrids, appelsin og hvid chokolademousse. Lakrids og mousse ER bare obligatorisk HVER GANG:D Efter vi havde spist isen, gik vi en tur over i Riis Skov. Der var rigtig smukt, med anemoner. Rigtigt forår! Det var så dejligt og her er lige nogle billeder:


Bagefter tog Rasmus op at træne, og jeg tog hjem til ham. Inden vi lagde os til at sove så vi “Madagascar”. Den er bare så sjov den film! Jeg elsker den.

“Just smile and wave boys, smile and wave”
Rigtig hyggelig weekend i det hele taget.

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *