Jeg er ved at læse denne bog:
Og jeg er snart færdig med den, så jeg vil lige anbefale alle at læse den! Selv får jeg ikke altid læst så meget skønlitteratur, da der er nok at læse på studiet, men jeg elsker at læse, og prøver at få mere tid til det.
Denne bog tager udgangspunkt i personerne Samad Iqbal og Achie Jones, og deres venskab, der strækker helt tilbage til 2. Verdenskrig. Da man møder dem i bogen, er de begge midaldrende, de bliver begge gift og fædre i en sen alder, og man følger dem, deres koner og børn gennem flere årtier i bogen.
Familierne Iqbal og Jones skildres både gennem konerne og børnene, foruden naturligvis Samad og Archie selv. Det er lidt skæve familier, hvilket gør bogen meget underholdende.
Bogen er utroligt velskrevet i et sprudlende sprog og man keder sig aldrig, når man læser den.
Meget kort skrevet, ja, men jeg gider ikke genfortælle hele bogen 🙂 Læs den selv og Google den evt. for at læse diverse boganmeldelser 🙂
