5 TING, JEG TROEDE OM AT BLIVE MOR – INDEN JEG BLEV MOR

Da jeg i sin tid testede positiv var jeg sikker på, at når jeg engang havde født dét der barn, så ville jeg helt automatisk blive sådan en rigtig mor. Sådan en, der bare har styr på alting. Spoiler alert: Det blev jeg ikke! Her er for eksempel fem områder, hvor jeg gevaldigt halter:

Jeg troede f.eks. at..

…jeg ville blive super udadvendt, og f.eks. være helt cool omkring at ringe til voksne steder såsom pladsanvisningen (jeg har ikke ringet til dem endnu, men gruer da den dag det nok bliver nødvendigt…)

…jeg ville være mega tjekket, og altid have styr på hvad vi skulle have at spise, lave madplaner langt ud i fremtiden og altid at sørge for at vasketøjet ikke hober sig op – og at der er nok rene vaskeklude til barnet.

…jeg ville lave alt mad til baby fra bunden, og kun give min baby økologisk mad (færdigmad til baby fejler altså æk’ en ski’!)

…jeg ikke ville lade min baby se skærm. Overhovedet. Hun er jo bare en baby?! Klip til en (fire måneder gammel, host…) baby, der ikke vil ligge selv uden brok, og en mor der stresser over at pakke taske og skulle ud af døren og nå en aftale. På med Teletubbies på iPad, og baby er glad og mor kan gøre sig klar, uden at blive vanvittig i hovedet. Nogle gange er skærmtid altså guld værd!

…jeg ville vide alting. Om alt. Bare sådan rent intuitivt. Fordi sådan er mødre jo. Jeg venter stadig på at dén der alfa-omega agtige viden kommer dumpende ned i min hat… Det er ikke sket endnu.

(Har du forresten læst 10 grunde til at jeg ikke er helt kvalificeret til at være nogens mor? )

4 Comments

  • Maria

    Man er som man er og det kan ikke laves om… Men jeg troede det samme. At jeg engang blev så voksen at parmiddage, rødvin og utvunget smalltalk med klassekammeraternes mødre blev normen. Men jeg begynder at acceptere, at sådan er det bare ikke for mig og det er okay.
    Jeg hader også at skulle ringe til fremmede (det er dog værre at blive ringet op af fremmede), men man vænner sig til det. I forhold til at være en mor der har svar på alt går det faktisk okay, men der er et vidst gran “fake it till you make it” over livet som forælder og voksen 🙂

  • Trine

    Uha, kan nikke genkendende til mange af dem, især den med skærmtid! Men med en nu 4,5 årig, så skal man også tage sig selv i nogle gange ikke bare at give los – selvom det er svært!

    Jeg har iøvrig startet ny blog op igen, jeg har holdt en laaaang pause – og er startet forfra. Håber du gider kigge forbi 😉

    Hilsen Trine (tidligere hverdagsskribleri blog)

    • Bex

      Ja, det er jo nemt bare at sætte noget skærm på, og kan kun levende forestille mig at man er mere og mere udfordret ift. skærmtid, både fordi man kan få mere og mere brug for ro som forældre, og så fordi barnet jo selv kan bede (eller plage) om at se skærm.
      Jeg prøøøøver allerede nu at være bevidst om hvad vi ser, hvornår vi ser det og hvorfor vi ser det. Men jeg skal nok blive mega udfordret på det punkt, det er helt sikkert!

      Hvor er det bare dejligt at du blogger igen! Jeg har savnet din blog, så vil da straks add’e dig til Bloglovin 🙂

Skriv et svar til Trine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *