UDE AT SPISE MED BABY

Forleden var vi ude at spise. Det skyldtes egentlig, at vores venner havde billetter til noget Dining Week i efterårsferien, men da de selv var forhindrede i at komme af sted endte det med, at vi fik lov at få billetterne. Søde venner!

Det var til frokost, hvilket egentlig passede fint ift. Sonja.
Det er jo altid lidt interessant at være ude at spise med en baby – særligt nu, hvor hun er så stor og bevidst, og også selv skal have noget at spise osv. Man er på arbejde ift. at hun ikke skal få fat i skåle og tallerkner og kyle dem ned på bordet, og så vil man jo gerne at hun er nogenlunde munter gennem hele seancen. Heldigvis gik det rigtig fint, og Sonja fik smagt på både hønsesalat og fisk og måske også en lille kagekrumme fra desserten 😉
Vi spiste på restaurant Smör på Nationalmuseet, og det var virkelig lækkert!
Sonja blev spist af med en “pose-mad”. Nemt og sviner ikke. Det er vi altså fans af, også selvom de der poser får lidt på puklen for at være “en unaturlig måde at spise mad på”. Jovist, men alt med måde, ikk? Jeg må sige, jeg er fan af den opfindelse.

<3Super lækker dessert!…nogen måtte nøjes med sut til dessert, haha! Dagen efter vi havde været på Smör blev vi inviteret ud at spise med Rasmus’ mor, som havde været på Strøgtur og gerne ville give aftensmad på Rossopomodoro. Dét siger vi aldrig nej til! Jeg elsker deres pizzaer, og vi har jo været der en del gange – også med Sonja – men denne gang var hun jo meget større, og sad med til bords. Hun spiste dog ikke pizza, men fik en omgang lækker risotto fra Lovemade – så var vi da også lidt i det italienske hjørne 😀 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *