PÅ TYRKISK MARKED (BERLIN MED BABY, DAG 6)

Langt om længe – det allersidste indlæg fra vores sommerferie i Berlin!

Vores 6. og sidste dag i Berlin var ikke så lang, da vi skulle flyve hjem om aftenen den dag. Vi brugte dagen på en gåtur rundt i Kreuzberg tæt på vores hotel, hvor vi kom forbi de fineste grønne områder, graffitimure m.m.
Sonja var i viklen – der var hun det meste af tiden, når vi bevægede os rundt i Berlin. Er i øvrigt helt pjattet med det her billede af mig og hende <3
Vi kom forbi dette insekthotel. Sej idé – kæmpe nej tak til at have et i umiddelbar nærhed.Det var drønvarmt, og jeg var hoppet i en af mine “nye” nederdele, købt vintage.Her prøver jeg at forstå meningen med dette gavlmaleri:Bare et lidt fjollet billede:Smart påfund! Hvem gad ikke lige sidde dér med fødderne i koldt vand og så en kold bajer i hånden? Genialt! 😀Vi kom forbi det tyrkiske marked i Kreuzkölln. Der var godt med mennesker, og ret så trangt, så det blev bare et kort besøg.…men selvom det var et kort besøg på markedet, gik jeg ikke tomhændet hjem. Denne fine lille taske måtte med mig hjem.Sælgeren i boden 🙂 :Så var det tid til at tage mod lufthavnen. Som i øvrigt var den kedeligste lufthavn, jeg længe har set.
Jeg tog Sonja i viklen, hvor hun hurtigt faldt i søvn. Dog var vikleriet en kort fornøjelse, da hun skulle ud af viklen gennem sikkerhedstjekket. Rigtig ærgerligt – og ret pres! – at skulle bøvle med at få en sovende baby ud af en vikle, men regler er selvfølgelig regler, og jeg kunne jo i princippet have gemt alt muligt mærkeligt mellem mig og hende i viklen. Men lige i situationen var jeg godt nok ret træt af, at jeg ikke bare kunne få lov at have hende i viklen på mig. Heldigvis vågnede hun ikke, og sov videre i mine arme mens vi sad på en bænk midt i den mildest talt røvsyge lufthavn. Her brugte vi laaang tid, da flyet var forsinket i afgang. Da vi endelig bliver kaldt til gaten står vi så dér og blomstrer i hundrede år. Mine arme var ret døde af at bære Sonja!!
Endelig tid til at boarde!

Sonja nåede at blive rigtig træt igen, inden vi var ombord på flyet, så under takeoff var hun aldeles rasende – men det tog da i det mindste fokus fra takeoff, som er det værste jeg ved, når det kommer til at flyve – såeh, tak for det, Sonja! 😉 Hun faldt dog hurtigt i søvn i mine arme, og sov helt indtil vi landede. Lille mus<3Det er ikke mig, der har taget dette billede – er simpelthen alt for skrækslagen til at tage et billede ud af vinduet, når jeg sidder i et fly…Fremme i Københavns Lufthavn er der mildest talt temmelig kaotisk. Der er virkelig mange mennesker, og massivt pres på bagagebåndene. Vi får dog relativt hurtigt vores bagage. Så går vi over og venter på vores barnevogn ved odd-size bagage. Og vi venter. Og venter. Og venter lidt mere. Der kommer ingen barnevogn, så Rasmus prøver at kontakte nogle mennesker, der muligvis har forstand på hvor den mon kan befinde sig. Det viser sig, at den ikke er kommet med fra Berlin (!). GODT vi havde en vikle, så røg Sonja i den, og vi tog metroen hjem. Godt trætte efter en lang dag, og rigtig meget ventetid! Tidsmæssigt endte det med at tage næsten lige så lang tid, som havde vi taget toget til Berlin. Og næste gang – så tager vi altså toget! Det er sgu også noget værre lort med al den flytrafik. Men hjem kom vi – og barnevognen blev leveret dagen efter på vores adresse, heldigvis!Vores første ferie som familie <3 Et minde for livet. En vidunderlig ferie sammen var nu slut. Jeg glæder mig til mange flere ferier og oplevelser sammen!

(forresten håber jeg stadig på engang at kunne få klippet lidt video sammen fra vores ferie i Berlin – men hver ting til sin tid )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *