COPENHAGEN PRIDE PARADE

I lørdags var der Copenhagen Pride Parade. Det er nogle år siden, vi sidst har været af sted og kigge på den flotte parade, der passerer. Men i år drog vi mod Frederiksberg – og nu med baby!

Hun blev udstyret med høreværn, da musikken fra nogle af vognene i paraden er reeet høj (det må være ulideligt for dem, der er på de vogne – tænker jeg. Men jeg er også 80 år indeni…).
Efter ret kort tid kom hun i bæreselen på mig, og sov så resten af optoget. Vågnede da det var slut, og fik en ammetår på en bænk, og kom i viklen på vej hjem 🙂

Her er lige “lidt” billeder fra en festlig dag.

Sonja klar til pride! Iført høreværn og regnbuedragt. Vi fik høre for begge dele – random mand “det er jo ikke en rigtig regnbue, han har på sin dragt” (nå for søren! Og så hvad?). Og “hører han musik??” (peger på høreværn) (jaa ser du, jeg har lige sat Vollbeat på for fuld skrue, fordi jeg hader mit barn…) – sagde jeg naturligvis ikke. Men folk kommer med spøjse kommentarer indimellem 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *