Tirsdag i Berlin drog vi af sted efter Sonja havde sovet formiddagslur hjemme på hotellet. Vi satte kursen mod Bergmanstrasse i Kreuzberg.
En hyggelig gåtur derhen. Jeg elsker altså Berlin for de brede fortove med træer – det giver sådan en god stemning. Og så de mange udendørsserveringer. Fantastisk by.
Så hyggeligt og stemningsfuldt!
Vi kom forbi en markedshal, hvor vi gik ind og kiggede lidt.
Vi købte et bæger med frisk frugt, som vi delte
Og næææ, der var hulahopringe!
Nå, men et af målene på Bergmanstrasse var altså vintagebutikken Pick & Weight. Den ligger i en baggård, i en opgang – og elevatoren var aflåst, så jeg måtte parkere mand og barn i baggården, mens jeg fik shoppet (hæhæ). Der er tale om en KÆMPE butik med alverdens godter, så da Rasmus kort efter skrev at nu var Sonja vågen (men glad), så vidste jeg, at jeg var nødt til virkelig at prioritere og skynde mig. Det var jo vintageheaven! Man måtte kun have 8 ting med i prøverummet ad gangen, så allerede dér mødte jeg den første udfordring, haha! Jeg prioriterede at lede efter kjoler, men fik også kigget på nederdele og andre sager. Man betaler pr. vægt i kilo, og det er så lidt forskelligt hvor meget et kilo koster. Sååå det er lidt svært at gennemskue hvor meget det bliver, før man er ved kassen. Jeg gik lidt amok! Men synes så også, jeg har fået en masse gode ting for pengene, og i en butik som f.eks. Prag ville det have kostet meget meget mere. Rasmus var bare glad for at de tog VISA-kort, haha! – det er der virkelig mange steder, de IKKE gør i Berlin!
Nå, men selvom jeg virkelig syntes jeg skyndte mig AAALT hvad jeg kunne, så var jeg åbenbart alligevel væk i en time (!.. hov!). Såå nogen var gået hen og blevet liiiidt hangry (dog ikke akut-akut, Rasmus kunne heldigvis godt trøste hende, så jeg kunne nå at komme til kassen med mine fund 😛
Og så var der lige en ammepause i baggården 🙂
Sonja afslutter gerne et godt måltid med en lille festlig salut – men Rasmus mente at nu havde vi underholdt nok i den baggård (fair nok, der lå også en restaurant!!) – så vi pakkede sammen, og satte kursen mod en nærliggende Viktoriapark
Vi fik skiftet ble i barnevognen, og Sonja kom op i viklen og faldt hurtigt i søvn. Jeg har selv tænkt på hvad man gør, når man er på tur med en baby og solen skinner for “de må jo ikke få sol/være i solen”. Vi gjorde det, at vi smækkede en stor fed solhat med nakkeskygge på Sonja, og så har vi brugt Babysolcreme fra Derma på ben og lidt i ansigtet. Når man siger, at babyer ikke må få solcreme på, så er det fordi man frygter at nogen ser det som et carte blanche til at kunne solbade med baby – og dét skal man naturligvis ikke, men det ER svært at holde baby ude af solen hele tiden. Vi søger skyggen, når vi kan, og ellers er vi dækket ind med solhat og solcreme. Og ja, selv i Derma Babysolcreme er der (sikkert) kemi (jeg tænker det er svært at lave solcreme uden) men hellere det end solskoldning.
Sovende Sonja i vikle – hun tog konsekvent kun powernaps på må og få, men skidt med det. Vi var på ferie, hun var glad, og vi fulgte bare hendes behov. Vandfaldet i Viktoriapark er ret imponerende!
Familieportræt:
Efter parken ville vi sætte kursen mod noget (lidt sen) frokost. Vi kom forbi denne fine biks, som vi lige måtte kigge ned i. Det var en masse fine håndlavede sager fra hele verden.
…og ja, man måtte kun have en Naturkind barnevogn for at besøge butikken! 😉
Vi kom forbi dette Bio Markt, hvor vi lige kunne låne toilettet og kigge lidt på alle de lækre varer. Tyskland er bare så meget længere fremme hvad angår økologi og velsmagende veganske varer og spisesteder, og jeg ville ønske vi var det samme i Danmark. Nej, jeg er ikke veganer, men det skader bestemt ikke hvis vi alle overvejede at spise lidt mindre animalsk indimellem.
Det eneste vi fik købt var en tandpasta til Sonja! (i øvrigt utroligt svært at finde en med flour. Men det er som om, at hvis man er lidt øko, så tror man flour er det rene gift – hvilket det egentlig også er MEN ikke de små mængder, vi får ind gennem tandpasta)
Så nåede vi endelig målet for frokost: Mustafa’s Gemüse Kebap! Her er altid laaange køer (…og mange danskere?!), men vi besluttede os for at give det et skud.
Imens vi ventede købte Rasmus drikkevarer i en nærliggende kjoller. Her præsterer han simpelthen at købe to drikkevarer, der begge er så koffeinholdige, at de ikke må drikkes af ammende kvinder – HAHA, flot! 😛 Så måtte han lige af sted igen 😉
..og så fandt vi ud af, at jeg åbenbart lægger navn til et busselskab!
Endelig fik vi vores mad, og det var bestemt ventetiden værd (som faktisk ikke var såå slem). Hvorfor skal kebabruller i Danmark være sådan en trist omgang med iceberg, salat og agurk? Dette brød var fyldt med en masse lækre grillede grøntsager foruden kylling og feta. Det var sååå godt!
Efter maden gik vi til Görlitzer Park for at slappe lidt af
Sonja nød at komme på græs
Sonja på hovedet! Det elsker hun
Og endnu et bleskift 😀
Vi gik videre til Markethalle Neun, som dog var lukket da vi endelig nåede frem (…noget med at man godt kan blive lidt forsinket med en baby, der liiige skal spise og skiftes osv ;)). Men det virkede som et super hyggeligt streetfood sted!
Aftensmaden blev dog indtaget her hos The Panda Noodle – indrømmet, mest fordi stedet hed noget med panda. Og fordi der var plads.
Vi fik nudler med kød og grønt, og det var sååååå stærkt! Øv. Det var faktisk FOR stærkt, synes jeg. Til gengæld var den friske vandmelonsjuice super lækker – der var bare for lidt af den sammen med det stærke mad.
Slut på dag 3! 🙂
