FØDSELSDAGSFEJRING I BERLIN – BERLIN MED BABY, DAG 2

Så er det tid til at fortælle lidt mere om vores tur til Berlin. Mandagen var vores første hele dag i byen – og min fødselsdag! Jeg blev “vækket” (selvfølgelig var jeg allerede vågen, jeg har en baby, haha!) med sang og flag på hotelsengen. Så hyggeligt! Sonja syntes flagene var meeeget spændende, og jeg var lidt nervøs for om hun skulle prikke et øje ud, haha!Vi havde som sagt fravalgt morgenmad på hotellet, så denne morgen tog vi ud og spiste fødselsdagsmorgenmad! Sonja faldt i søvn på trilleturen derhen, men fordi vi skulle vente lidt længe på vores mad nåede hun at vågne inden den kom. Heldigvis ville hun gerne ligge i barnevognen og kigge lidt på legesager, mens hendes forældre kunne stoppe diverse lækkerier i hovedet – for mit vedkommende birchermüsli og pandekager. NØJ, det var godt! Stedet hedder Mundvoll og ligger i Kreuzberg. Varm anbefaling.

Efter maden gik vi videre mod en u-bahn station, og satte kursen mod Prenzlauer Berg (et af mine yndlingsområder i Berlin). På vej ned mod u-bahnstationen kom vi forbi en masse små finurlige detaljer i bybilledet. Det er en af grundene til, at jeg elsker Berlin. Masser af streetart over det hele og masser af træer langs fortovene. Her en lille “fuglepark”:En farverig husfacade:Streetart:

Sonja kom i viklen og faldt i søvn mens vi kørte u-bahnFørste stop var en fin viklebiks. Massevis af smukke vikler – men jeg nøjedes altså med at kigge 🙂Bagefter nød vi en is i varmen – jeg tror nok, jeg fik noget grapefrugt med hvid chokolade og noget smørkaramel med havsalt. Godt var det i hvert fald!Helt tilfældigt stødte jeg på noget på Google Maps, der hed “Sugafari” – og da jeg undersøgte hvad det gik ud fandt jeg frem til, at det var den mest fantastiske lille biks med slik fra HELE verden! Så det var jo klart et must for os. Ej men se lige så fin den er:Totalt skør og sjov lille biks. Jeg elsker den måde, de har indrettet den på, se bare her hvordan det blandt andet er inddelt efter verdensdele:Tyggegummi i vindueskarmen:

De havde også en masse anderledes drikkevarer på køl – så det købte vi også lige, til at slukke tørsten i varmenLakridshylden. Dejlig hylde 🙂

Og dejligt politisk ukorrekte tyggegummicigaretter 😀Russisk slik:Hollandsk chokolade med den fineste indpakning. Vi købte den pinke, som var hvid chokolade med hindbær og pufsukker. Virkelig en spøjs oplevelse at spise chokolade, der “popper” i munden, men også ret genialt – man bliver barnligt glad 🙂

Her var hjørnet med det sure slik:*fnis*Sonja var også ganske overvældet!Vi købte selvfølgelig en masse – bl.a. japansk Pocky, amerikanske M&Ms, forskelligt chokolade osv.Efter et amme- og bleskiftestop på en bænk under et træ udenfor biksen her gik vi videre for at udforske Prenzlauer Berg. Jeg havde hjemmefra tænkt, at jeg VILLE have et familieportræt i en “Photoautomat” til at hænge på vores køleskab, og så havde jeg set at der lå en lige overfor Mauerpark. Det lykkedes os at lokalisere den, og få taget en strimmel billeder 🙂Haha, yndigt, ikke sandt? Bemærk Sonjas paniske blik – “red mig fra de idioter”  😂Vi gik en tur ad Kastanienallée, som jo altid bare er en hyggelig gade at gå ad, fyldt med fine butikker, cafeer osv.Sonja gik kold i bæreselen på far <3

Vi var lidt flade, så vi tog os lige en tiltrængt kaffepause hos en fortovscafé.
Vi tog hjemad mod hotellet, hvor vi gjorde et lille pitstop og hvor vi samtidig prøvede at klargøre, hvor min fødselsdagsmiddag skulle indtages. Vi havde begge lyst til noget vietnamesisk, så vi satte kursen mod en restaurant ikke så langt væk, hvor de ifølge FourSquare skulle lave ret så lækker mad.
…der var selvfølgelige fuldstændig proppet! Ikke et eneste ledigt bord. Og vi gad ikke at vente – den slags er også lidt noget bøvl med en baby. Jeg havde på vejen derhen spottet et burgersted, hvor der var ledige pladser udenfor. Og altså, nu fejler burgere jo ABSOLUT heller ingen ting, faktisk vil jeg sige det er min livret! Og med fritter med smeltet ost på til – jamen så er der faktisk ikke et øje tørt. En ganske ok fødselsdagsmiddag 🙂 (selvom Rasmus var lidt sur over, at de ikke tog VISA-kort. OBS, hvis du skal til Berlin, husk euros eller hæv i en bank dernede, da mange mange steder ikke tager kort…)Bagefter kom Sonja i viklen, hvor hun endte med at falde i søvn.…hvilket passede helt perfekt med, at jeg gerne ville have mig en fødselsdagsdrink i aftensolen! Et stenkast fra vores hotel lå der nemlig en hyggelig café/bar med siddeområde ud til en lille sø. Så dér sad vi og fik Aperol Spritz med en sovende baby på min mave. Det var ret så fantastisk! En helt perfekt afslutning på en skøn fødselsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *