LIDT OMKRING HVORDAN DET GÅR (…ET MÅSKE LIDT KEDELIGT INDLÆG)

Nu er Sonja blevet tre måneder, så tænkte jeg at jeg lige ville skrive lidt ned omkring hvordan det går heromkring.

Hun vokser og vokser, får en masse dejlige folder på kroppen, og hendes hals er blevet helt væk, haha! Bruger str. 3 i ble og har gjort det i et stykke tid, og rykker vist snart over i en størrelse 68 i tøj. Vildt – synes moderen…

Hun er en glad og mild pige, er for det meste et stort smil og vil gerne ”snakke” med os – det er simpelthen så hyggeligt med hendes små ”uii”- lyde. Ja, det er svært at gengive på skrift 😉 Men tro mig, det er nuttet.

Hun ligger gerne lidt selv og leger med sit aktivitetsstativ og hun er også fint tilfreds med at sidde i sin Nomi-stol og kigge på verden, mens man lige får lavet morgenmad/sat hår/får tøj på osv. Dét er virkelig skønt!

Sundhedsplejersken var lidt ”efter os” (ej, hun er sød nok! ;)) ift. hovedløft. At det kunne hun godt blive bedre til. Vi øver og øver, men når man har et barn, der gylper (meget!) – så ligger man altså ikke barnet på maven lige efter spisning, det resulterer bare i gedigen madspild, og det er sgu så ærgerligt! Derudover ligner hun nok sin mor på det punkt, at man er sådan lidt doven i det 😉 Jeg synes ærligt talt heller ikke det er en fest at træne!
Til gengæld synes Sonja det er sjovt at vende på hovedet og lege flyvemaskine – så det gør vi i stedet, og det træner jo også nakken godt.
Men man kan godt mærke, at hun er blevet stærkere og at hun ikke er slap i nakken længere. Hun kan holde til mere.

Hun er begyndt at opdage sine hænder – de ryger i munden, og nogle gange når hun er træt, så klør hun sig i øjnene. Når hun ligger på maven er det også meget mere spændende at slikke på hånden, end at løfte hovedet.

Jeg synes, der begynder at komme lidt rytme herhjemme. Det skete lige pludselig. Og man tænker længe inden, at man kommer aaaaaaaarrrlldrig til at få en rytme eller noget ”system” i alt det babyhejs. Men lige pludselig, så sker det – mere eller mindre af sig selv. Det er heller ikke fordi det er sådan en fuldstændig klar rytme, og der sker også ofte afvigelser, men dagene begynder at ligne hinanden mere ift. lure og sådan. Vi er begyndt at smide hende i seng omkring kl. 20 – sådan plus/minus en halv time, og det fungerer (7-9-13!) indtil videre rigtig godt. Før blev hun bare smidt i seng samtidig med, at vi selv gik i seng. Og det fungerede også rigtig fint i starten, men det betød jo også, at vi ikke havde noget tid for os selv, fordi der hele tiden var en baby. Oftest sovende på én af os. Jeg frygtede, at hvis jeg lagde hende tidligt i seng, så ville hun mene at det var morgen kl. 2 om natten! Men (7-9-13!!!!) det er ikke sket endnu. I stedet sover hun gerne et langt stræk på op til 8 timer nogle gange, hvorefter hun får mad og sover et par timer eller tre igen, hvorefter hun vågner med et stort smil og spræller i sengen. Vi føler os ret så heldige, og nu har jeg sikkert jinxet det hele ved at skrive det ned, haha!
Når hun står op har hun ofte brug for en lur igen en time til halvanden efter hun er vågnet. Så tager hun en times lur og så sover hun igen et stræk på et par timer eller tre – typisk sidst på formiddagen/først på eftermiddagen, men det kan godt være lidt forskelligt.
De eneste tidspunkter, vi oplever at hun bliver rigtig ulykkelig er, når hun når at blive overtræt. Så kæmper vi lidt med at få hende til at overgive sig til søvnen, og afprøver forskellige tricks som white noise og ”undulattricket” (stofble over øjnene – ret så efffektivt!).

Både dag og nat sover hun i sin bedside crib – med mindre vi er på tur, så sover hun i barnevogn eller i vikle.
Vi har jo også en slyngevugge – en arvet sag, heldigvis, for hun gider ikke sove i den! Jeg troede ellers den havde en magisk effekt på alle børn, og den er såmænd også meget god til at ”nulstille” hende, hvis hun er knotten – men hun gider sgu ikke sove i den! Og jeg tænkte at det var vigtigt, at der var forskel på nat og dag ift. hvor man sov lur (jeg har en idé om at det har jeg læst et sted) – men det fungerer nu meget godt at hun sover i sin crib om dagen også.
De bedste lure tages dog enten i barnevogn eller i vikle – her kan hun sove en lur på tre timer!

Jeg nyder at se hendes udvikling, og jeg savner faktisk ikke da hun var nyfødt. Jovist, hun var sød og nuttet, men jeg foretrækker altså den alder hun har nu, og at man får mere igen fra hende.
Man hører altid forældre sige ”stoooop tiden!” fordi de synes den går hurtigt. Men sådan har jeg det ikke – ikke endnu, i hvert fald. Det skal sikkert nok komme. Men jeg synes faktisk det er vildt, at der kun er gået tre måneder. For det føles nogle gange som halve år. De første to uger af hendes liv føltes som tre måneder i sig selv. De var så intense! Ja, tid er godt nok en mærkelig størrelse…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *