5 TING, JEG GERNE VILLE HAVE VIDST OM NYFØDTE BABYER

Dette indlæg blev jeg inspireret af at skrive, da jeg læste Julie-Elsebeths indlæg om det samme. Et super godt og informativt indlæg – og i øvrigt en ganske underholdende blog. Hvis ikke I kender den, så tjek den ud! Jeg er særligt glad for at læse den, fordi der er præcist 14 dage imellem vores døtre, så det er meget relaterbart for mig. Mange af de ting, Julie-Elsebeth skrev på sin liste var dog ikke nogen, jeg oplevede – men de er altså meget normale! Det fik mig i stedet til at tænke på de ting, der for mig var overraskende, da jeg stod med en nyfødt. Og der er det altså særligt disse fem ting, jeg kom til at tænke på:

1. Navlen
Når man har født, og bliver udskrevet fra hospitalet, får man en god stak pjecer, papirer og foldere med hjem. Jeg skimlæste måske halvdelen af det. Og det er endda højt sat. Men i hvert fald står der i én af pjecerne, vedrørende babys navle, at den falder af i løbet af de første 7-10 dage. Klip til at vi står ved puslebordet midt om natten i PANIK over at navlen nu pludselig er faldet af, 3 dage efter fødslen…
Så altså: Navlen kan godt falde af før det. Og det kan egentlig være en god ting, for så slap vi da for at den skulle visne ind og lugte af død og råddenskab, som jeg ellers har hørt hører sig til…
(Desangående navlen så fik vi at vide, at bleen ikke må gå op over navlen og når navlen er faldet af kan det være fint at rense den forsigtigt med koldt kogt vand og en vatpind, og ellers bare lade den navle være så meget som muligt)

2. Babys første afføring
Jeg havde godt hørt, at den første afføring ville være helt sort. Der stod nemlig i min gravidapp, at afføringen allerede blev dannet i løbet af graviditeten (super lækkert at tænke på) og at det så ville komme ud som den første afføring, der ville være sort. Fint nok. Men jeg aaaaanede ikke, at den afføring ville være SÅ klistret! Og at den kunne komme i løbet af fire bleer. Jeg troede ligesom bare, at det ville væren en lille bitte klat, og så var det dét. But no.

3. Babynegle
Babyer fødes ofte med syyyygt lange negle – ENORMT upraktisk, når de nu gerne ligger med hænderne helt oppe i deres ansigter hele tiden, hvilket medfører kradsemærker i de små yndige babyansigter. Foruden at man også bliver kradset, revet og hevet i brystvorterne under amning. Vi spurgte desperat på patienthotellet, om vi dog ikke kunne klippe dem. Men det må man ikke, fordi neglene stadig sidder fast på huden (!). Altså man kan ikke klippe dem uden at klippe hud med, det er først senere at det løsner sig. Det vidste jeg ikke! Jordemødrene sagde til os, at vi “bare skulle nulre dem af” men det har altså aldrig virket, for neglene er bløde og det er rigtigt svært at nulre noget som helst af. I bedste fald ender man med en flosset negl. Træls. Så vi brugte neglefil i starten, og er nu gået over til at jeg klipper dem med den neglesaks, jeg også bruger på mig selv. Og så kan det godt være, at det ikke er en babyneglesaks (til i øvrigt 180 kr, whaaat?!) med afrundet spids, men det går nu altså ganske fint alligevel.

4. De VIL ikke ligge selv
Jeg vidste jo godt, at babyer ville være tæt, når de kom ud. Det er meget naturligt, nu de har ligget inde i den trygge mavehule i 9 måneder. Men at det var SÅ intenst var jeg alligevel overrasket over! Jeg kunne ikke flytte mig 20 cm. uden hun vågnede og peb. Hun ville helst ligge med snuden HELT op af babselademadderne. I løbet af natten på patienthotellet – en nat, som på en måde føltes uendelig fordi man var vågen med et helt nyt liv, og i øvrigt helt overladt til sig selv – prøvede vi at lægge hende i en krybbe (der stod jo én, så det måtte vel betyde at man godt kunne lægge dem i sådan en, ik? Hun sov jo så godt…og så kunne man måske liiige selv nuppe en time på øjet, uden en baby klistret fast på sig. For man må jo heller ikke samsove, siger folderen..) Men så snart vi lagde hende der, blev hun utilfreds. Så det opgav vi hurtigt. Og ang. samsovning – spring op og fald ned på det, der står i den “dejlige” pjece man får. Selvfølgelig skal man tænke sig om. Men jeg tror ikke på, man ruller ind over sit barn i søvne. Ens krop er klog. Man er så meget i sync med sin baby. Og er man måske nogensinde rullet ud af sin seng? Man er altså nødt til at sove lidt med sin baby ved siden af sig, hvis man overhovedet skal have bare LIDT søvn. Ellers kan man ikke fungere.

5. Alt det der med amning…
Jeg havde forberedt mig umådeligt godt på amningen. Læst op og været på kursus. Og dét kan jeg varmt anbefale – kurset altså. Selvom det koster lidt, så var det så godt givet ud, føler jeg. Jeg tænker, at det helt sikkert har været medvirkende til, at jeg havde så problemfri en ammeopstart, som jeg trods alt havde. Når det så er sagt – selvom jeg var godt forberedt på det hele, så blev jeg ALLIGEVEL overrasket over HVOR intenst det er i starten. Jeg blev gudskelov forskånet for revnede og blødende brystvorter – simpelthen fordi jeg korrigerede med det samme, jeg mærkede at hun havde forkert fat – igen, tak til kurset. Men mine brystvorter var da ømme efter amninger, der kunne tage op til halvanden time ad gangen. Og så gjorde nedløbet ondt, og jeg havde brystspændinger indimellem, og var enormt sart overfor kulde (perfekt når vi i år havde “Fimbulvinter”!). Jeg har (7-9-13!) været forskånet for brystbetændelser, men har haft mælkestase/mælkeknuder, hvor jeg måtte presse mælken ud af brystet, mens hun spiste på det andet bryst – det var ret smertefuldt! I det hele taget er amning bare HÅRDT ARBEJDE – mest i starten! Men pludselig vender det, og bliver bedre og nemmere. Og hurtigere. For mit vedkommende ammer jeg stadig ret ofte – ca. hver anden time om dagen, men til gengæld varer en amning kun omkring 10 minutter.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *