BARSELSGLIMT

“Kan du få tiden til at gå?” bliver jeg ofte spurgt om. Og hvad svarer man lige? Tjoh. Altså, tiden går jo – om man vil det eller ej, men ja nogle gange går tiden virkelig bare med “ingenting”. Og det er jo løgn, for rigtig meget tid går med at agere serviceorgan 24/7 for mit barn. Også en ret fornem opgave, selvom der æk’ bliver sat særlig stor pris på den fra den bettes side. Der kvitteres mest med gylp i kavalergangen og krads og sherifstjerner på mine brystvorter…

Men indimellem at skifte 40.000 bleer i døgnet, amme en desperat baby, der tror hun omkommer hvis ikke den lune fløde serveres PROMPTE(!), og slappe på sofaen med en sovende baby på sig imens vi hører “Hej Mor”-podcast, så sker der også liiidt vildere ting. Eller. Herunder er i hvert fald billeddokumentation fra den seneste tid, som bl.a. har budt på:

– Gåture med barnevogn. I al slags vejr.

– og første tur til Måløv, for at besøge mormor og morfar! (snart kommer der sporarbejde i 100 fucking år, og så bliver det ret så besværlig at komme til Måløv – æv!!)– En tur tværs over gården for at sætte vasketøj over kan såmend også føles ganske eksotisk, når man på grund af siberisk kulde ikke har været udenfor en dør i flere dage (mine forældre vogtede afkommet imens jeg satte 60 graders kulørt over)– Nogle gange laver jeg sgu også mad! Her fik vi f.eks *VAFLER TIL AFTENSMAD* og baby kom en tur i viklen imens.– Da vi fandt Ramune (japansk sodavand) hos vores lokale posthus (som også er en bazar!) så stod den på “japansk aften” i det lille hjem. Således gik jeg igang med at lave okonomiyaki. Nem, hurtig og lækker mad.– Og så var der serveret!– Barselsbesøg har vi også haft en del af. Så hyggeligt!– og ynglet er blevet begavet med de fineste hæklerier. Gitte Giraf har Julie fra mit studie kreeret, det hæklede tæppe er fra Tulle fra mit studie og Totoro står min søster bag at have kreeret. Hjemmelavede barselsgaver er altså fantastisk, tænk at nogen har brugt (lang!!) tid på at lave noget til ens lille barn <3– Sonjas onkel (Rasmus’ lillebror) har været en tur i Japan (misundelse!! jeg tænker på vores Japan-rejse flere gange ugenligt, århh..). Og med sig hjem havde han de fineste gaver til Sonja. Hun er godt nok en heldig bette én.– JEG er også blevet begavet, af søde venner – se lige dette seje indkøbsnet!! Det er skam allerede blevet flashet i selveste Lidl, da jeg var af sted efter tre pakker bleer og en liter mælk (UDEN barn, wooow!)– På Sonjas månedsdag blev jeg også begavet, af Sonjas søde far. Sonja er alligvel for lille til at sætte pris på gaver… 😉 Se lige en fin vase! Den er fra Kähler og designet af Stine Goya. Så den er jo liiige mig! Den har fået ærespladsen, og jeg kigger glad på den flere gange dagligt <3– Rasmus kom også hjem med denne fine påske-hjørning (fra Lidl). Inkl. påskeæg! Til mig og lidt til Sonja, men nok mest til mig.. 😉– Ellers går dagene på barsel også meget sådan her. I sofaen i sløvt tempo, men det er nu også ganske hyggeligt.– Og så skal der files babynegle konstant, fordi nogen lynhurtigt får laaange skarpe negle. Av av.– Vi har været til efterfødselshold hos APA (afspændingspædagogernes aftenskole) et par gange. Jeg går der med flere af dem, jeg også gik til fødselsforberedelse med, så det er ret hyggeligt! Og barnevognsparkeringen ved apa er for vild, sååå mange barnevogne!!– Jeg har også brugt penge!! Mest på mig selv (hurra for netshopping…) men også en lille smule på barnet. Jeg gider simpelthen ikke bruge en formue på børnetøj, når man kan få så meget fint brugt og billigt (jeg går meget ind for genbrug, sådan i det hele taget). Den lokale Røde Kors børnebiks havde 50 % på ALT, så jeg fik liiige købt lidt i en fremtidig størrelse.
– Og når det så bliver aften ovenpå endnu en sindsoprivende dag på barsel, ja så er jeg så heldig at ligge liiige i smørhullet mellem mine to yndlingsmennesker. Det er faktisk slet ikke så tosset!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *