VORES BRYLLUPSFEST PÅ BRYGGEN

Her kommer altså lige en MASSIV omgang billedsspam! Men det er svært at begrænse sig, når det kommer til ens livs bedste fest (…og det her er faktisk “bare” et udvalg 😛 )

D. 16. december – på vores 10årsdag som kærester – valgte vi at holde vores forsinkede bryllupsfest, efter vi jo blev gift i Las Vegas 4. februar 2017.

Vi havde en ufattelig dejlig eftermiddag og aften sammen med venner og familie, alt spillede og det hele blev lige som vi kun havde turdet håbe på. Faktisk var der mange ting, der først faldt på plads i sidste øjeblik i ugen op til festen, så mine forventninger omkring det hele var nok lidt lave. Men ja, heldigvis lykkedes det hele og det blev lige som vi drømte om. Jeg er SÅ taknemmelig! Og så glad for alle de dejlige mennesker, der kom og fejrede os og var med til at gøre dagen til noget helt særligt.

Vi valgte at holde festen i festlokalet Olsen+3, som er ejet af de samme mennesker, der driver caféerne Taxa, Auto og Pixie.
Lokalet er et gammelt pakhus, og er ikke verdens største, men det gav til gengæld en dejlig intim og hyggelig stemning. Bordene var rå i træ og uden dug på, stolene var forskellige genbrugsstole og på bordene var der nogle lidt vilde buketter til pynt – og det var så det pynt, der var. Det var i øvrigt nogle feststedet sørgede for at skaffe og sætte på bordene, helt fint med mig.
Så det var bevidst holdt ret enkelt og nede på jorden.

I sidste øjeblik (nærmest) fik vi en fotograf, der kunne forevige dagen i billeder. Det er jeg så glad for at vi fik, og vi har fået et hav af stemningsfulde billeder fra festen. Det betyder rigtig meget at vi kan knytte alle vores minder fra dagen op på de billeder.

Vi havde inviteret gæsterne til kl. 16 til kaffe og kage. Kage var også noget af det, vi først fik styr på få dage forinden, da ingen af os ønskede én stor traditionel bryllupskage (eller jo, okay så, hvis Nikolas Strangas kom og tilbød at gøre det gratis, så ville jeg nok ikke afslå, vel?) fordi alt man sætter “bryllup” foran koster bare liiiige det mere, og der er bare rigeligt at bruge penge på til sådan en fest. Så i stedet bestilte vi et ordentligt læs kager fra Rein Vahn Hauen i tre forskellige smage (nøddebund med bærmousse, kokos/passionsfrugt og sacher torte med appelsin). Gæsterne var begejstrede, så det var jo perfekt. En nem, lækker og ok billig løsning. Jeg orkede i hvert fald slet ikke at skulle stå og bage noget som helst selv! 🙂

Jeg var – på dagen – lidt spændt på om vi kunne nå at være klar til at tage imod alle gæsterne, når de kom – der var nemlig en del ting, der ikke helt var klar, da vi ankom til feststedet små to timer før gæsterne. Men men, det hele lykkedes, heldigt nok. Klokken 16 væltede det ind med gæster. 58 styks var vi i alt.

Haha, Rasmus’ og mit udtryk på dette billede er meget sigende. Ingen af os er specielt pjattede med at være i centrum og drage opmærksomheden over på os selv. Her skulle vi lige hurtigt byde velkommen.

Kagebordet klar. Jeg havde lavet nogle “caketoppers” af billeder af mig og Rasmus gennem tiden, som jeg havde bestilt printet ud og så tapet på nogle bambusspyd. Meget simpelt. (Og man må godt være lidt ananas-i-egen-juice på sådan en dag :P)

Vi skar da også kagen for begge to, som traditionen jo byder, haha – selvom vi ikke er specielt traditionsbundne nogen af os.

Gæster og trængsel ved kagebuffeten:


Fordi vi jo ER blevet gift i Las Vegas (læs om den dag lige her) var der derfor ikke noget vielsesritual på dagen. Og det var jo kun Line og hendes mand, der havde fornøjelsen af seancen “live” den dag i Las Vegas. Men Line gav mig den idé, at vi kunne vise videooptagelsen af vores Vegas-vielse til festen, og derved kunne folk føle at de var “med” – på en eller anden måde.
Vi havde faktisk slæbt vores eget tv med, som blev klodset op og viste vielsesvideoen på repeat nogle gange (den varer kun 5 minutter, haha). Det fungerede egentlig okay. 
Jeg var heldigvis i topform på dagen. Den slags kan jo svinge meget som gravid, og særligt her til sidst i graviditeten. Men jeg prioriterede også at spare lidt på kræfterne, så jeg satte mig ned på en stol, selvom de fleste gæster indtog kagen stående og minglede rundt. Og jeg tror det var en god prioritering for mig.

Her har jeg ikke nogen hals, men jeg synes det er et sjovt billede… 😀

Vi havde snakket meget om, om vi skulle lave en kort introduktionsrunde af alle gæster – evt. med en lille kort/sjov anekdote om hver gæst. Problemet er bare, at det jo ikke er alle 58 gæster, man har en sjov lille historie om, og selv hvis man havde ville det jo tage en rum tid at komme igennem, og måske føles liidt langtrukkent tilsidst. Så vi endte med en kort præsentation af de forskellige borde, hvem der sad hvor, for ligesom at give alle gæster et overblik og en føling med hvem det var, de festede sammen med den aften.

Vi bestræbte os i øvrigt på at placere folk sammen med folk, de allerede kendte godt eller i hvert fald havde mødt før, sådan at der kunne være en god og festlig stemning og snak lige fra starten af. At lave bordplan var lidt af en udfordring, da de fleste borde var 7-personers borde. En anelse vanskeligt, når de fleste gæster jo kommer parvis! Men det lykkedes alligevel med at gå op på en ok måde.
Bordene så således ud. Jeg havde flettet stjerner som bordkort og skrevet navn med hvid poscatusch på små sorte manilamærker, som så blev stukket ned i hjørnet på hver stjerne.

Præsentationsrunden er i fuld gang:

Og så var det tid til mad. Vi havde tilkøbt menuen hos feststedet (vi kunne også selv have lavet mad eller fået catering, men det kunne alligevel bedst svare sig at køre fuld pakkeløsning). Olsens koncept ift. maden er, at det serveres “family-style” – altså at man får maden på fade ved bordene og deler fire personer om et fad. Det tiltalte os, da det er med til at give en mere løs og afslappet stemning, hvor den traditionelle tallerkenservering kan virke mere “stiv”.
Forretten bestod af tre forskellige ting – salat med gedeost og pærer, charcuteri og rimmet laks med pomelo. Det var rigtig lækker mad! (vi havde ikke haft nogen prøvesmagning forinden, så vi var også spændte! :))

Vi slap ikke udenom traditionen med at kysse på stole og under bordet (det sidste var lidt hårdt for den gravide her! 😉 – meen det lykkedes! Og det var nu meget sjovt :))

Dejlig stemning:

Min mor holdt den første tale under forretten, og det gjorde hun så fint! <3 Vi havde høftligt frabedt os alt for lange taler (det kan bare godt blive lidt tungt…) men vi fik nogle fine, korte taler og det var helt perfekt.

Næste taler var Rasmus! Og dét overraskede mig faktisk, for (som han også sagde i sin tale) så er han ikke så god til at overraske eller være forberedt, haha! Men her havde han faktisk forberedt en tale. En rigtig fin én af slagsen endda <3

♥️ ♥️ ♥️

Min veninde Marie havde taget turen helt fra Wien for at være med til vores fest. Det betød rigtig meget for mig, at hun ville komme og fejre os på vores dag. Vi har kendt hinanden i 25 år, så hun er den veninde, jeg har haft i længst tid. Selvom vi ikke ses så ofte pga. afstand, så holder vi stadig sammen, og når vi ses føles det ikke som om, at der er gået specielt lang tid (selvom der måske er gået et år eller mere). Vi kan stadig få totalt grineflip over fjollede ting som da vi var teenagere, og det er altid så hyggeligt at være i selskab med hende.
Hendes kæreste kunne desværre ikke deltage, så det var sejt at hun kom selv, og jeg havde bevidst placeret hende ved siden af mig. Min ældste veninde <3 (altså ikke i alder ;))

Hovedretten var kalv i estragon – virkelig lækkert og mørt frilandskalvekød og så tre slags tilbehør (kartoffelkompot, spidskål stegt i smør med urter og en salat med bresaola og mandler)

Jeg havde dog ikke ret meget appetit under hovedretten – desværre, for maden var lækker, men dels pga. et barn, der stod ret højt i maven på det tidspunkt og pressede på mavesækken, og dels pga. NERVER fordi jeg skulle holde tale for Rasmus under hovedretten – det var den placering, vores toastmaster havde givet mig. Jeg kan huske, mine hænder rystede da jeg skulle skære kødet ud på min tallerken, og jeg var så nervøs for at Rasmus skulle se det. Jeg var også nødt til at skulle ud og “pudre næsen” af ren nervøsitet. Imens blev Rasmus overkysset af kvinderne i selskabet 😉

 – og af sin kusines mand (det lilla jakkesæt). Haha!

Så var det taletid! Jeg var virkelig, virkelig nervøs inden, men det forsvandt heldigvis som dug for solen, så snart jeg gik igang. Jeg tror bare, jeg gik lidt i “eksamensoplægsmode” hvor jeg bare leverede – lidt som til bacheloreksamen, haha!
Talen skrev jeg en uge før festen, mens Rasmus var af sted på polterabend. Jeg har aldrig i mit liv skrevet en tale før, så jeg var lidt på bar bund omkring hvordan jeg lige skulle gribe det an. Jeg ville gerne holde det kort, lidt humoristisk og ikke alt for sukkersødt, da jeg også gerne ville kunne holde talen uden at bryde helt sammen i gråd (jeg fældede – utroligt nok – ikke nogen tårer!)
Talen kommer her, hvis man har lyst til at læse, og ellers scroller man bare forbi alt det, der står med skråt herunder 🙂 
Det her er faktisk første gang i mit liv, at jeg faktisk skal stå og holde en tale. Så der er potentiale for at det kan gå rigtig godt men også at det kan gå rigtig skidt! Så nu må vi se, og I må bære over med mig.
Det her er en tale til dig, Rasmus. Vi kan i dag fejre 10 år som kærester Det er saftsuseme mange år.
Hvis vi skal skrue tiden tilbage til det herrens år 2007, så var det blandt andet året hvor Britney Spears klippede sig skaldet og Rhianna hittede med ”Umbrella”. George Bush var stadig præsident (ja, tænk at man skulle nå dertil, hvor man tænker ”han var da egentlig en meget hyggelig mand”)
Det var også et rigtig stærkt filmår med store blockbusters som SpiderMan….3, Pirates of the Carribbean….3 og Shrek…..3. Og Apple lancerede deres allerførste iPhone.
Og så var det året, hvor vi to mødte hinanden og blev kærester.
Vi har haft så mange fantastiske gode og sjove oplevelser igennem de 10 år. Især de to store rejser, vi senest har været på sammen, Japan sidste år og USA i februar i år har givet os nogle fantastiske oplevelser og minder for resten af livet. Vi har sunget karaoke mens vi var spritstive i Tokyo til diverse Disney hits, vi har hiket i Grand Canyon iført snekæder på støvlerne, og vi har sagt ja til hinanden som mand og kone i Graceland Wedding Chapel i Las Vegas med selveste Elvis til stede.
Det sidste er snart et år siden, og jeg må sige at jeg virkelig nyder at være gift med dig. Jeg synes, vi har det rigtig godt sammen. Vores liv er fyldt med gode og sjove oplevelser men mest af alt også bare med en masse dejlige hverdage sammen. Og det fungerer bare. Vi har det godt, trygt og sjovt sammen.
Og selvom ingen af os interesserer os for sport eller kan forklare offside reglen, om så vores liv afhang af det, så vil jeg alligevel bruge et ret sportsligt begreb og betegne os som et godt team, for et godt team arbejder sammen og ikke imod hinanden, og det er lige præcis sådan det er for os. Vi står sammen og vi holder sammen.
Nu står vi på tærsklen til det, der nok bliver den største oplevelse og forandring i vores liv. Vi skal være forældre lige om lidt til lille (*navn udeladt her ;P*). Men jeg ved at vi også kan klare de udfordringer, der følger med, fordi når vi har hinanden og står sammen, så kan vi klare alting. Og jeg ved godt, at de der har fået børn lige nu sidder og tænker ”bare vent!”.
Men jeg føler mig enormt tryg og glad og lykkelig over at skulle have et barn med lige præcis dig.
Jeg glæder mig sådan til resten af livet sammen med dig! Tak for de sidste 10 år sammen, og skål for mange mange flere årtier i selskab med hinanden.
Jeg elsker dig.

Der er en gren af Rasmus’ familie, som er meget musikalske. Så de leverede et rigtigt fint indslag med et par sange, vi skulle synge og så akkompagnerede de på guitar og akkordion. Det var SÅ fint og dejligt et indslag. Sangene vi sang var udvalgt af Rasmus’ forældre. Den ene sang hed “Sommerens Ø” (fordi, Samsø ;)) og den anden sang “Höstvisa” var skrevet af Mumitroldenes “moder”, Tove Jansson, så på dén måde repræsenterede sangene os begge. Så fint tænkt!

Gavebord. Vi fik så mange fine gaver – og virkelig mange penge! – vi er nogle heldige krabater 🙂

Mine skønne, SKØNNE veninder, Line og Trine holdt også en fin tale. Det kom helt bag på mig, og jeg blev så glad og rørt over alle de fine ord, de sagde til mig som veninde, og til os som par. Jeg er så heldig at have så gode veninder i mit liv! <3

 Endnu et festligt indslag fra min mors hånd. Tip en 13’er – hvem gør hvad mest? Min søster løb med sejren! 🙂

Rasmus på toilettet = kys til mig ;D

Desserten blev serveret “buffetstyle”, hvilket gav et fint lille afbræk hvor folk lige kom op af stolene.
Det var panna cotta med mandarin, serveret i glas og med crumble på toppen. Vildt lækkert!

Rasmus’ venner havde også forberedt en lille leg. Her skulle vi svare på spørgsmål ved at løfte enten vores egen sko eller modpartens, alt afhængigt af hvem vi mente spørgsmålet passede på. Eksempelvis kunne det være “hvem er bedst til at lave mad?”.

Vi var enige i alle spørgsmål (= løftede samme sko) på nær de spørgsmål, der lød “hvem har den svigerfamilie, der giver flest udfordringer?” og “hvem tog første skridt til første date?”.
Der var også mange sjove og lidt udleverende historier om Rasmus – haha!! Dog ikke noget voldsomt groft, bare sjovt 😛

Vi fik skam en lille præmie! Og jeg blev SÅ glad! Vi fik nemlig et Instax kamera – altså et nymodens polaroidkamera.

Pointen var så, at de film vi fik med kameraet skulle bruges i løbet af aftenen, og så skulle billederne altså gemmes væk i en æske, som vi først må åbne på årsdagen for vores bryllupsfest. Genial idé! Vi glæder os meget til at se hvilke billeder, der er blevet taget 🙂

Vi overvejede faktisk også om vi skulle have engangskameraer på bordene, og da det så sortest ud ift. at skaffe fotograf overvejede jeg også kraftigt at investere i netop sådan et kamera og nogle film til, så vi på dén måde kunne få nogle fine og sjove billeder fra aftenen. Så gaven ramte helt plet, og vi har også brugt det til at tage nogle mavebilleder og glæder os til at tage babybilleder med det 🙂

Mine søde pædagogveninder fra studiet. De forstår altid at sætte gang i et dansegulv, og det er fantastisk!


Mig og Ellen, som jeg kender fra ergoterapeutstudiet. Også en helt fantastisk veninde! <3. Jeg er meget heldig og taknemmelig over at have disse skønne kvinder i mit liv <3

Så kom der gang i diskokuglen og dansegulvet. Vi havde fået DJ til festen gennem vores feststed, og han leverede bare varen super godt!

Barens udvalg:
Jeg lavede et lille tøjskifte, og hoppede i min Las Vegas brudekjole. Den kan jeg nemlig stadig passe (…der er godt med stræk i!) og det virkede bare passende at dén også skulle indgå på denne dag. Og så er det jo en rigtig disko-dansekjole!

Vi var ufatteligt heldige med vejret på dagen. Dels var der jo klart vejr og den smukkeste solnedgang, da vi fik taget billeder ved Bryggen, men pludselig til festen begynder det faktisk at SNE udenfor! Helt magisk og fint, og så lige samtidig med at DJ’en spillede “Last Christmas”.
Her er vi lige ude i sneen – den er godt nok svær at se på billeder:

Dans i sne!

Og dans på dansegulv. Igen var jeg bare heldig at kroppen var i topform den dag, så der blev danset igennem fra min side. Det var så skønt bare at kunne give den gas og danse løs! Jeg elsker nemlig at danse til god musik, og jeg ville have været ked af, hvis jeg ikke kunne være en del af dansegulvet (altså, worst case havde jeg nok placeret mig på en stol MIDT på dansegulvet for stadig at være “med”- haha – men det var super bare at kunne svinge hofterne til lækker musik).

Stemning ved baren:

Der var en enkelt bryllupstradtion, som vi faktisk gerne ville have med på dagen – det var nemlig at danse brudevals! Rasmus og jeg var jo til undervisning i Absalon for efterhånden længe siden (jeg var helt nygravid!), og vi øvede lidt op til festen. Hvor tit har man lige mulighed for at danse med sin elskede omgivet af familie og venner? Dét er altså ret magisk, og derfor ville vi gerne danse brudevals.

Jeg følte det gik ganske ok – lige indtil folk begyndte at trænge ind på os, så kom vi godt nok ud af takt – men sådan skal det jo være! 😀

Oooog kys! 🙂

Rasmus fik klippet sine sokker. Det var igen en tradition, vi lidt havde glemt, men dog kom i tanke om aftenen forinden, så han valgte et par “klippevenlige” strømper. Jeg er bare en lille smule ærgerlig over at jeg slet ikke fik tænkt på at give ham neglelak på tåneglene! 😉

Så forlod fotografen os, men festen fortsatte indtil kl. lidt i tre med masser af dans og drinks. Helt helt perfekt! 🙂

Hvis nogle af gæsterne læser med her, så af hjertet TAK for at I kom og gjorde vores fest helt ubeskrivelig. Vi kunne ikke have ønsket os det bedre <3

5 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *